THE LAMENTERS — DANCING INTO TEARS

Schedule

Fri Sep 04 2026 at 06:45 pm to 08:45 pm

UTC+02:00
Location

Karens Minde | Frederiksberg, SF

Advertisement
THE LAMENTERS er en udendørs, steds-responsiv performance, hvor fem performere undersøger grådedans som en kollektiv, kropslig praksis.
Gennem dybt kropsligt forankrede ritualer udfolder hver performer sin egen lament - en personlig klagesang omsat til bevægelse, hvor kroppen fungerer som et resonansrum for transformation. Gråd fremstilles her ikke som klage eller svaghed, men som en åbning: et fælles rum, hvor sårbarhed vidnes, forstærkes og får lov til at skabe nye forbindelser.Med afsæt i historiske lament-traditioner, hvor sang og ritual har været brugt til at udtrykke sorg, længsel, taknemmelighed og omsorg, revitaliserer THE LAMENTERS genren som et fysisk og sanseligt sprog, der rækker ud over ordene. Her bliver tårer en forbindende kraft mellem det individuelle og det kollektive og aktiverer en delt kropslig resonans mellem performere og publikum.
Forestillingens kunstneriske materiale udspringer af praksissen med at synge klagesange, som danner afsæt for udviklingen af forestillingens stemmearbejde, bevægelsesmateriale, billedverden og relationelle dynamikker. Praksissen undersøger, hvordan vi forholder os til de forandringer, der former vores liv - både dem, vi aktivt søger, og dem, vi ikke selv har valgt. Når gråden deles og bæres af gruppen, bliver den mere end et individuelt udtryk. Den bliver et fælles resonansbund for de forandringer, vi gennemlever.
THE LAMENTERS er udviklet specifikt til Karens Minde Aksen, fordi stedets særlige landskabelige og infrastrukturelle logik spejler forestillingens tematiske undersøgelse af gråd, klage og følelsesmæssige strømninger. Karens Minde Aksen er et landskab designet til at modtage, lede og tilbageholde overskudsvand; vandet er ikke noget, der skal skjules eller kontrolleres, men noget der gives plads til. Denne bevægelseslogik er central for værket. I THE LAMENTERS forstås tårer og gråd ikke som tegn på svaghed eller sammenbrud, men som nødvendige og kropsligt vidende responser, der kræver rum for at kunne bevæge sig. Ligesom regnvandet finder nye veje gennem aksens terræn, insisterer gråden på sin egen bevægelse og overskrider grænserne mellem det private og det kollektive. Ved at placere forestillingen i dette landskab skabes en konkret resonans mellem krop, stemme og omgivelser, hvor stedet ikke blot er ramme, men aktiv medspiller i værkets undersøgelse af sorg, forbindelse og fælles sårbarhed.Publikum inviteres til at opleve forestillingen på deres egne præmisser. Publikum kan bevæge sig frit gennem rummet, følge en bestemt performer, skifte opmærksomhed mellem det individuelle og det kollektive, komme tæt på intime øjeblikke eller træde tilbage for at få overblik over den samlede komposition. På den måde skaber hver publikummer sin egen vej gennem værket og sin egen oplevelse af nærhed, opmærksomhed og resonans.
THE LAMENTERS er et poetisk og politisk gruppeværk om at vidne hinanden i tårer - og om det forandringspotentiale, der opstår, når det, som bryder frem, får lov til at blive set, delt og båret i fællesskab.
Advertisement

Where is it happening?

Karens Minde, Copenhagen, Frederiksberg, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Know what’s Happening Next — before everyone else does.
Sydhavn Teater
Host or PublisherSydhavn Teater

Ask AI if this event suits you