THE KING OF STATEN ISLAND m. introduktion v. Karina Bundgaard // På Spektret // Cinemateket

Schedule

Wed, 02 Apr, 2025 at 07:30 pm

Location

Cinemateket | Copenhagen , SK

Advertisement
The King of Staten Island + intro v. Karina Bundgaard
Onsdag den 2. april kl. 19.30
’The King of Staten Island’ berører – mestendels indirekte – psykiske udfordringer, herunder adfærdstræk forbundet med ADHD.
Hovedpersonen Scott har svært ved at fastholde opmærksomhed, udviser impulsiv adfærd og kæmper med følelsesmæssig regulering. Hans vej mod selvindsigt og forandring er kaotisk, men gennem relationer til sin familie og nye rollemodeller begynder han langsomt at tage små skridt mod et mere ansvarligt liv. Filmen giver et ærligt og empatisk indblik i, hvordan sorg og mentale udfordringer kan påvirke unge menneskers udvikling.
Inden filmen er der festivalvelkomst og introduktion ved Karina Bundgaard, forperson for Autismeforeningen.
Velkomst og introduktion varer 20 minutter og foregår på dansk.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1055942
------------------------------------
THE KING OF STATEN ISLAND
------------------------------------
Instruktør: Judd Apatow
’The King of Staten Island’ fra 2020 er en semibiografisk dramakomedie instrueret af Judd Apatow med Pete Davidson i hovedrollen. Filmen balancerer mellem humor og alvor, mens den skildrer en ung mands forsøg på at finde mening i tilværelsen. Historien er inspireret af Davidsons eget liv og hans fars død under redningsarbejdet den 11. september 2001. Med en blanding af skarp dialog, uslebne karakterer og en rå, ægte følelse af stagnation og selvopdagelse, fanger filmen en både komisk og rørende rejse mod personlig udvikling.
24-årige Scott Carlin bor stadig hjemme hos sin mor i Staten Island. Han bruger dagene på at ryge W**d, hænge ud med venner og drømme om at blive tatovør, men han har svært ved at tage ansvar for sit liv. Da hans mor begynder at date en ny mand, en brandmand ligesom hans afdøde far, tvinges Scott til at konfrontere sin sorg, frygt og manglende retning.
USA, Kina 2020
DCP
137 min.
Danske undertekster. Tilladt for børn over 11 år
Med Pete Davidson, Bel Powley, Ricky Velez
------------------------------------
PÅ SPEKTRET
------------------------------------
Filmfestival om autisme og neurodivergens
På spektret, Københavns filmfestival med fokus på autisme og neurodivergens, er tilbage for tredje år i træk.
Atter med afsæt i den officielle autisme-måned, april, og atter med omkring 10 nænsomt udvalgte film.
Festivalen byder desuden på 8 oplæg og en enkelt familievisning for sansefølsomme – men de fleste af filmene kan også opleves på almindelig vis.
Billetter kan bestilles på 33 74 34 12 eller online her: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/27480
-----------------------
PROGRAM
-----------------------
ONSDAG DEN 2. APRIL
19.30: The King of Staten Island (Judd Apatow, 2020) + intro v. Karina Bundgaard
FREDAG DEN 4. APRIL
18.45: Girl, Interrupted (James Mangold, 1999) + intro v. Jonas Vennike Ditlevsen
SØNDAG DEN 6. APRIL
16.00: Familien Addams (Barry Sonnenfeld, 1991)
19.15: The Greenaway Alphabet (Saskia Boddeke, 2017) + intro v. Ditte Rose
ONSDAG DEN 9. APRIL
19.00: X+Y (Morgan Matthews, 2014) + intro v. Andreas Koch/Autisme Ungdom
SØNDAG DEN 13. APRIL
19.00: Manden, som kom ned på jorden (Nicolas Roeg, 1976) + intro v. Maja Toudal
TIRSDAG DEN 15. APRIL
17.00: Please Stand By (Ben Lewin, 2017)
20.15: The Falls (Peter Greenaway, 1980)
ONSDAG DEN 16. APRIL
17.15: Girl, Interrupted (James Mangold, 1999)
TORSDAG DEN 17. APRIL
14.15: Familien Addams (Barry Sonnenfeld, 1991)
FREDAG DEN 18. APRIL
19.30: Please Stand By (Ben Lewin, 2017)
LØRDAG DEN 19. APRIL
16.30: Lars and the Real Girl (Craig Gillespie, 2007)
SØNDAG DEN 20. APRIL
14.00: X+Y (Morgan Matthews, 2014)
TIRSDAG DEN 22. APRIL
16.30: Manden, som kom ned på jorden (Nicolas Roeg, 1976)
19.15: Orlando (Sally Potter, 1992) + intro
FREDAG DEN 25. APRIL
18.45: The Greenaway Alphabet (Saskia Boddeke, 2017)
ONSDAG DEN 30. APRIL
16.45: Lars and the Real Girl (Craig Gillespie, 2007)
19.15: Talk v. psykolog Tony Attwood
21.00: Please Stand By (Ben Lewin, 2017)
LØRDAG DEN 3. MAJ
16.15: The Falls (Peter Greenaway, 1980)
ONSDAG DEN 7. MAJ
18.30: The King of Staten Island (Judd Apatow, 2020)
LØRDAG DEN 10. MAJ
16.00 Orlando (Sally Potter, 1992) m. filmhistorisk intro v. Peter Skovfoged Laursen
---------------------------
MERE OM FESTIVALEN
---------------------------
Autisme er mere udbredt, end mange tror, og den antager lige så mange former, som der findes autister. Ofte er autismen helt usynlig for det utrænede øje og derfor svær at forholde sig til.
Det vil vi prøve at lave lidt om på i april, som er international autisme-måned.
Vi udvider dog, som man siger, spektret i forbindelse med visse visninger: Til ADHD og andre former for neurodivergens.
Vi inviterer alle interesserede til at komme tættere på neurodivergens gennem film – både dramaer og dokumentarer – vel vidende, at det kan være en udfordring at vise det usynlige i et visuelt medie.
Festivalens film er af samme grund suppleret af introduktioner og foredrag. Vi håber at åbne for en lang række relevante samtaler med både psykologisk, sociologisk, kulturhistorisk og politisk fokus.
Mød bl.a. den internationalt anerkendte psykolog og autisme-ekspert Tony Attwood; han kommer forbi Cinemateket i månedens løb – og glæd dig også til flere andre spændende gæster.
De fleste af filmene vises både med introduktion og uden – og alle interesserede er velkomne.
-----------------------------------
FESTIVALENS BLIK PÅ AUTISME
-----------------------------------
”Different, not less,” som forskeren og autisme-pioneren Temple Grandin udtrykker det.
Det skulle være så enkelt, og så er det tilsyneladende alligevel så svært: At se autisme som en måde at være på, men ikke som noget, som gør autisten mindre værd.
Autisme er en anderledeshed, der kan give glæder og sorger og for nogle dødeligt alvorlige udfordringer. Men for en del autister er en af de største udfordringer, de møder i livet, at deres anderledeshed ses som noget, der skal fikses, rettes op på, normaliseres. Det grundsyn giver grobund for en forkerthedsfølelse, mindreværd og måske ligefrem angst. Ting, som ikke er indbyggede dele af autismen, men som alligevel bliver til alt for almindelige følgesvende.
Ved valget af film til årets På spektret-festival har vi lagt vægt på, at ’det anderledes’ skildres solidarisk og nysgerrigt. Der er ikke altid tale om diagnosticeret og eksplicit autisme, men om film, der rummer det medfølende og måske ligefrem har et ’indefraperspektiv’. Uanset om den kommer fra karaktererne og handlingen, eller om den sniger sig ind via manuskripforfatterens eller instruktørens mere eller mindre bevidste autistiske ’vibe’.
Vi har som nævnt inviteret en række oplægsholdere – hvoraf en del selv er autister – til at uddybe nogle af de temaer, der viser sig i filmene.
Vi håber, at oplæggene og samtalerne, der måtte følge, kan være med til at styrke forståelsen af, at en del af autismens kerne netop er en anderledeshed, der nok kan være besværlig at leve med, men som ikke som udgangspunkt er en tragedie.
Der er desuden film i serien, hvor ADHD, Tourettes eller andre former for ’krøllet’, neurodivergent hjerneaktivitet kan tænkes at spille ind.
BAG FESTIVALEN STÅR
Lise Lotz, Netværk for Autistiske Kvinder, København (https://nauk.nu og www.naukkbh.dk)
Tinja Vandmose, Autismeforeningen, Kreds København/Frederiksberg (www.autismeforening.dk)
Lone Nielsen Sardemann og Rasmus Brendstrup, programredaktører / Cinemateket
FESTIVALEN ER OGSÅ STØTTET AF:
Autismeforeningen
Autismeforeningen København/Frederiksberg
Autismeforeningen Kreds Vestegnen
Autismeforeningen Kreds Midtsjælland
Autismeforeningen Kreds Storkøbenhavn Nord
Autisme Ungdom
Autisme Ungdom Region Hovedstaden
-------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
-------------------------------------
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
The King of Staten Island + intro v. Karina Bundgaard
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Onsdag den 2. april kl. 19.30
Billetpris: 110 kr., dog 75 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1055942
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement

Where is it happening?

Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Cinemateket

Host or Publisher Cinemateket

It's more fun with friends. Share with friends