Søren Huss - alene på scenen
Schedule
Fri Mar 21 2025 at 08:00 pm
UTC+01:00Location
Magasinet | Odense, FY
Advertisement
I marts 2025 kommer Søren Huss forbi de største koncertsale i København, Odense, Aalborg og Aarhus med unikke solokoncerter.I 2022 vendte Søren Huss tilbage til scenen efter to år udenfor rampelyset. En tilbagekomst, som bød på udsolgte koncerter og stor ros fra publikum og anmeldere landet over. Med lige dele humor, sarkasme og alvor tager Søren Huss publikum med sig rundt i sit efterhånden imponerende sangkatalog, der i april 2024 bød på en ny tilføjelse i form af det anmelderroste album ’Vi fik mere, end vi kom for’. Albummet, som blev indspillet i Farvemøllen i København og produceret af Christian Balvig og Søren Huss, har modtaget store roser fra flere toneangivende medier:
”Hvornår er musik fremragende, hvornår er den god, nogenlunde vellykket eller yderst tvivlsom? Der er mange kriterier, men hvis den vækker følelser, rammer én så hårdt i maven, som dette – så afgjort det foreløbigt stærkeste udspil fra Søren Huss – så er der ikke andet at gøre end at kvittere med sjældne seks af seks mulige stjerner.”
6/6 ★★★★★★ – Jyllands Posten
Forårets albumkoncerter bragte ligeledes flotte ord med sig, blandt andet fra GAFFA, som kvitterede med fem stjerner:
”Et hav af udstrakte hænder” fik lov til at afslutte seancen, inden den fulde sal for anden gang rejste sig og kvitterede med stående bifald.”
5/6 ★★★★★☆ – GAFFA, Vejle, april 2024
I forlængelse af forårsturnéen og den aktuelle efterårsturné for stående publikum står Søren Huss ved de nye koncerter i København, Odense, Aalborg og Aarhus alene på scenen. Om de kommende koncerter fortæller han: – “ Tilbage i januar 2011 da jeg for første gang gik ind på en scene mutters alene, var det et af de sværeste skridt, jeg har taget, siden jeg fik min første professionelle kontrakt som sanger på Odense Teater som 20-årig. Men jeg er ikke i tvivl om, at det var et af de vigtigste skridt, når jeg ser tilbage. Jeg tager ikke munden for fuld ved at sige, at jeg de næste 5 år, hvor jeg i ensom majestæt spillede et utal af koncerter i kirker og på spillesteder rundt om i landet, for alvor fandt min egen måde at gøre tingene på. Jeg fandt min stemme imellem sangene og fik skabt en forbindelse til mit publikum, som voksede i de år. Jeg har derfor besluttet at vende tilbage til dét udgangspunkt; alene på scenen med mine sange, min stemme og fortællinger om stort og småt. Jeg glæder mig ”.
Advertisement
Where is it happening?
Magasinet, Brandts Passage 34, 5000 Odense C, Danmark,Odense, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: