SPRØDE SØNDAGE: Katinka Fogh Vindelev musik og poesi til jorden
Schedule
Sun, 05 Apr, 2026 at 10:00 am
UTC+02:00Location
Flegborg 16-18, 7100 Vejle, Denmark | Vejle, VJ
Advertisement
Start søndagen med strygermusik og sopransang, når Katinka Fogh Vindelev inviterer til en intim musikalsk oplevelse - og et inspirerende oplæg, der giver indblik i skabelsen af et værk i kreativt samarbejde med bl.a. digter og antropolog Sofie Isager Ahl.Hvordan genopretter vi forbindelsen til jorden og giver den ny omsorg? Det spørgsmål arbejder komponist, sopran og performer Katinka Fogh Vindelev med i et nyt projekt, hvor hun i foråret 2026 sætter musik og sang til Sofie Isager Ahls nye digtsamling Elegier over jorden.
Digtsamlingen er inspireret af den antikke myte om Persefone, dronning af dødsriget og datter af frugtbarhedsgudinden Demeter, og reagerer på både den økologiske krise og et affortryllet natursyn. I Katinka Fogh Vindelevs fortolkning - med sang og strygermusik - fyldes mørket af et spirende håb.
På Vejle Kunstmuseum giver Katinka Fogh Vindelev, ledsaget af strygere, musikalske smagsprøver på værket, som opføres i sin fulde længde på Glyptoteket i foråret 2026, og fortæller undervejs om den kreative proces bag.
Imens kan du læne dig tilbage og nyde en lækker croissant, kaffe, te og et glas bobler til en inspirerende søndag formiddag.
Alt sammen koster 80 kr./person. Der er et begrænset antal billetter.
OM KATINKA FOGH VINDELEV
Katinka Fogh Vindelev er klassisk uddannet sopran, performer og komponist, bosat i København. Hun arbejder i krydsfeltet mellem moderne klassisk musik, opera og performance og er kendt for at skabe nye hybride formater, hvor stemme, krop og komposition smelter sammen.
OM SPRØDE SØNDAG
De appetitvækkende søndage fortsætter månedligt forår og efterår 2026 med skiftende program. Her læner vi os tilbage i inspirerende, overraskende oplevelser og lidt godt til ganen.
Med hjælp fra tidens stemmer, forfattere, musikalske oplevelser og unikke performances i afslappede omgivelser oplever vi på den måde museets kunstudstillinger fra helt nye vinkler.
Programmet er støttet af Spar Nord Fonden.
Advertisement
Where is it happening?
Flegborg 16-18, 7100 Vejle, Denmark, Flegborg 16, 7100 Vejle, Danmark, Vejle, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.



















