SEMINAR om Kirsten Dehlholms kunstneriske virke
Schedule
Fri Apr 24 2026 at 10:15 am to 03:45 pm
UTC+02:00Location
KUA - Københavns Universitet Amager | Copenhagen , SK
Advertisement
Da Kirsten Dehlholm (1945-2024) modtog Årets Hæderspris i 2015, kaldte Reumert-juryen hende “en opdagelsesrejsende i tid og rum – på tværs af kunstarterne”. Kirstens liv er slut, men rejsen fortsætter. Hotel Pro Forma Live præsenterer i maj 2026 genopsætninger af tre ikoniske værker, der ikke blot markerer afslutningen på et livsværk, men insisterer på dets fortsatte relevans og kraft. Projektet er både en hyldest til Kirsten Dehlholm, et stærkt vidnesbyrd om hendes over 50 års virke i dansk kunst og et aktivt valg om, hvordan hendes værker kan leve videre: blandt publikum, i rummet, live.
Hotel Pro Forma Live består af tre centrale værker, som opføres i Den Grå Hal:
Flammenwerfer (2024) | 2. – 4. maj
NeoArctic (2016) | 7. – 9. maj
Operation:Orfeo (1993) | 14. – 16. maj
De tre værker repræsenterer spændvidden og det kunstneriske grundstof i Hotel Pro Formas arbejde. De er båret af tematikker og æstetiske greb, som gør dem vedkommende på tværs af tid og kontekst: Flammenwerfer kredser om menneskets indre landskaber og sindets tilstande, NeoArctic undersøger menneskets påvirkning af naturen i et totalbillede af undergang og skønhed, og Operation:Orfeo udfolder myten om Orfeus som et sanseligt rum på grænsen mellem kærlighed, liv og død.
Seminaret belyser Kirsten Dehlholms kunstneriske virke med afsæt i disse tre værker. Dagen præsenteres af Hotel Pro Forma og Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU.
TID: Fredag 24. april 2026 kl. 10:15 – 15:45
STED: Københavns Universitet, Njalsgade 136, 2300 Kbh. S. Bygning 27, lokale 27.0.17
HVORDAN: Seminaret er gratis, men kræver tilmelding på mail til [email protected]. Frokost kan forudbestilles og betales ved tilmelding.
PROGRAM
10:15 Velkomst ved Laura Luise Schultz, lektor, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og Lisbeth Jacobi, adm. leder, Hotel Pro Forma
10:30 Om skabelsen af Flammenwerfer og samarbejdet med Kirsten Dehlholm. Ved Marie Dahl, instruktør mm. for bl.a. Flammenwerfer
11:10 Pyrolyse og persona. Forbrænding og professionalisme hos Blixa Bargeld og Nils Frahm. Ved Holger Schulze, professor i musikvidenskab og forskningsleder på Sound Studies Lab
12:00 Frokost
13:00 Om skabelsen af NeoArctic og samspillet mellem de kunstneriske discipliner. Ved videodesigner for bl.a. NeoArctic Adam Ryde Ankarfeldt
13:40 Om lys og rum i Operation:Orfeo og Kirsten Dehlholms kunstneriske visioner. Ved lysdesigner Jesper Kongshaug
14:20 Kort pause
14:35 NeoArctic og forholdet mellem æstetik og tematik hos Hotel Pro Forma. Ved Solveig Gade og Laura Luise Schultz, lektorer ved teater- og performancestudier
15:20 Opsamlende spørgsmål fra salen og tak for i dag
Advertisement
Where is it happening?
KUA - Københavns Universitet Amager, Karen Blixens Vej 4,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.















![Flammen - VEGA [Support: Steenen] - F\u00e5 billetter](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czMvYmFubmVycy9lNmI2MjkxYmExMTZhZjc5YzBmZDM3M2QyYWY4NGIxNDA1MzY0ZjE4OTE2NjQ3ZmJlZjk3ZTMxM2M3ZDBlODgxLXJpbWctdzEyMDAtaDYyOS1kYzM4MzczNi1nbWlyP3Y9MTc3NTAwNDExMg.avif)


