Sauna Senere (SUPPORT: SOL I ØJET + Supertonser) // Radar
Schedule
Fri, 21 Nov, 2025 at 08:00 pm
UTC+01:00Location
Radar | Arhus, AR
Advertisement
Forvent en opløftende sonisk oplevelse, når Sauna Senere serverer punket DIY-tilgang, poppede melodier og komplekse poetiske tekster._________
DØRE: 19.00
KONCERT: 20.00
ENTRÈ: 135,-
_________
Deres op-tempo sange emmer af smittende energi og transporterer dig gennem et lydlandskab, der resonerer med barnlig ærlighed. Ved at trække inspiration fra punk, pop, rave-musik og mere skaber Sauna Senere en unik og omskiftelig lydoplevelse.
Humoren og det uforudsigelige er en del af oplevelsen når Sauna Senere tager kontorfællesskabet med på scenen. I forbindelse med Vegas Udvalgte i 2024 udtalte Politiken i sammenhæng med deres fem-hjertede anmeldelse, at: “Humoren er tilbage i dansk rock. Men er det en god ting? Når det kommer til Sauna Senere og deres idiosynkratiske hævesænkebordsrock, er svaret ja”.
I 2023 har bandet spillet en lang række koncerter og firmaet har blandt andet fremvist deres produkter på SPOT, Grimfest, Smukfest og senest en længere tour i hele landet.
Under sidste års SPOT festival indtog Sauna Senere Aarhus Bowlinghal og leverede en ikonisk oplevelse, som umuligt kan rekreeres. Og det er netop det der er med Sauna Senere – man ved ikke med sikkerhed hvad man får. Den eneste garanti er, at den gakkede trio vil indprente sig på nethinden og skinne klart i hukommelsen.
Sauna Senere er med hastige skridt ved at udvikle deres debutalbum, og har på mange måder kastet både processen og æstetikken op i luften for at se, hvad der lander godt. Flere elementer er dog blivende, såsom den punkede DIY-tilgang, de poppede melodier og de komplekse poetiske tekster, som gemmer på en kavalkade af stikpiller om de ting, som vi må underlægge os som mennesker, med både afmagt og selvfølgelig en smule håb om forløsning.
SUPPORT: SOL I ØJET
SOL I ØJET er en noise-folk duo bestående af kære venner Alexander Phillips Larsen og Tobias Rødkjær Griffin. Sammen laver de larmende følelsesmusik med højt til loftet og skimmelsvamp i kælderen.
Imens de synger om at være overvældet af det hele, skifter de løbende instrumenter og genre i en grad som umuligt kan være sund. SOL I ØJET lyder op og lyser til.
SUPPORT:
Med en skævhed, der leder tankerne over på bands som Talking Heads og Franz Ferdinand, forsøger de at slippe af sted med at spille rock i 2025. Deres liveshows er kendetegnet ved en nonchalant og tilstedeværende stemning krydret med en sund dosis fandenivoldskhed og spacy guitarlyde.
Glæd dig til at opleve det hele på Radar <3
Advertisement
Where is it happening?
Radar, Else Marie Pades Plads 3A, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.










