Sammen om beredskab i Aalborg

Schedule

Sat Oct 24 2026 at 10:00 am to 06:00 pm

UTC+02:00
Location

Rendsburggade 2, 9000 Aalborg, Danmark | Aalborg, NJ

Advertisement
Hvordan står vi sammen, hvis hverdagen pludselig bliver anderledes? Og hvad betyder beredskab egentlig for dig, din familie og dit lokalsamfund?
Kom med når DR, Østifterne, DFS og bibliotekerne inviterer til en inspirerende dag med oplevelser, aktiviteter, konkrete råd og samtaler om beredskab. Uanset om du er nysgerrig på, hvordan du kan klare dig i en krisesituation, gerne vil lære nye færdigheder eller bare har lyst til en dag med familien, er du meget velkommen.

Programmet er endnu ikke helt på plads, men vi arbejder på, at du blandt andet kan opleve:
- 7 katastrofer på en time
- Den helt store lyd-, look-, lugt og undergangsquiz
- Ja, og … - kriseimprovisation
- Stine Askov i samtale om ’Katalog over katastrofer’
- Kommunen kommer (ikke) – hvem gør hvad, hvornår og hvorfor i din kommune
- Sådan redder du dine forældre - overlevelsesfif fra Danmarks Spejdere (og muligvis også en deltager fra Alene i Vildmarken)
- Katastrofer og diagnoser - (En af os om at være særligt sensitiv i kriser – og hvorfor det nogle gange kan være et plus)
- Hvor stillede vi førstehjælpskassen – lav din egen, private beredskabsplan sammen med Beredskabsforbundet
- Ind i krisens maskinrum
- Hvordan taler vi med børn og unge om kriser og beredskab
- Alene i vildmarken
- I morgen er der atter en daal | Fællesspisning og -tilberedning på Trekanten (mød og tal med politikere og beredskabskoordinatorer om dine krisebekymringer)
- Marked for resiliens – standområde med alt godt fra overlevelsessektoren
- Og meget andet …
Programmet offentliggøres løbende her i begivenheden. Tilmeld dig, og få opdateringer.
Vi glæder os til at se dig!
______________________
Praktisk Q&A

- Er arrangementet gratis?
Ja, arrangementet er gratis og åbent for alle.

- Hvor finder arrangementet sted?
Aalborg Hovedbibliotek
Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Fællesspisningen foregår på:
Trekanten - bibliotek & kulturhus
Sebbersundvej 2a
9220 Aalborg Øst

- Hvornår foregår det?
24. oktober fra kl. 10-18.
Fællesspisning på Trekanten kræver tilmelding – deltagerlink følger i nærmeste fremtid.

- Hvor kan jeg se programmet?
Programmet bliver løbende opdateret her i Facebook-begivenheden og på bibliotekets hjemmeside.

- Hvem står bag arrangementet?
Arrangementet er en del af DR's landsdækkende indsats ‘Sammen om beredskab’ og gennemføres i samarbejde mellem Østifterne, DR, Dansk Folkeoplysnings Samråd og bibliotekerne.

- Må børn deltage?
Programmet for Beredskabsdagen har noget for hele familien, og der vil være aktiviteter, som også henvender sig til børn.

- Kan man købe mad og drikke?
The Daily Brew, som ligger i forlængelse af Hovedbiblioteket, har åbent fra kl. 9-16 på dagen.
Trekantens café har åbent i tiden op til fællesspisningen (yderligere information følger).

- Er arrangementet tilgængeligt for personer med handicap?
I store træk er alle dele af Beredskabsdagen tilgængelige. Der kan være visse dele af programmet, der involverer udeaktiviteter, der vil være svært tilgængelige for kørestol og lignende.

- Hvordan er parkerings- og transportmulighederne?
Nærmeste parkeringsmulighed ift. Hovedbiblioteket er Friis Shoppingcenter.
På Trekanten findes der en offentlig parkeringsplads i umiddelbar nærhed og man kan desuden parkere hos en del af de tilstødende butikkers parkeringsarealer.
Advertisement

Where is it happening?

Rendsburggade 2, 9000 Aalborg, Danmark, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg, Danmark, Aalborg, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Know what’s Happening Next — before everyone else does.
DR
Host or PublisherDR

Ask AI if this event suits you