Randi Laubek (duo) - Dexter, Odense
Schedule
Wed Dec 18 2024 at 08:00 pm
UTC+01:00Location
Vindegade 65, 5000 Odense, Denmark | Odense, FY
Advertisement
Randi Laubek er tilbage med et underfundigt, smukt og sælsomt studiealbum.Albummet har været 7-8 år undervejs, fordi sangskrivningsprocessen tog en afstikker til en rent asiatisk inspireret og hel-akustisk udgivelse i 2021. Randi Laubek indspillede med -, og skrev til kinesiske musikere fra Central Conservatory of Music i Beijing. ”Jetty Out To Sea”-EPen blev en slags lillesøster til ”Bridge From Nowhere”, der udkommer til oktober i år. Det er hendes 9. studiealbum.
Randi Laubek har gået sine egne musikalske veje siden succeserne med debutalbummet ”Ducks And Drakes” og efterfølgerne ”Almost Gracefully…” og ”The Wedding Of All Things”. Den store opmærksomhed, der fulgte i kølvandet på de 3 første udgivelser, fik hende til at stoppe op. Hun havde vundet 3 Grammyer, og blev spillet på stort set hver eneste cafe og i radioen, men al virakken omkring hende kom til at støje og handle om alt muligt andet end musikken. Randi Laubek var nødt til at finde tilbage til udgangspunktet og fordybelsen i musikken, hvor hun altid har haft sit private rum.
Det er musikken, og alle de muligheder og forskellige retninger, der åbner sig, så snart man begynder at dykke ned i tonerne, det handler om for Randi Laubek. Inspireret af den amerikanske harpist og pianist Alice Coltrane var ”Bridge From Nowhere” oprindeligt tænkt som et album med synths, guitar og vokaler. Ikke andet. Men da Randi og hendes musikmakker gennem 25 år, den elektroniske musiker Anders P. Jensen, begyndte at kratte i overfladen af de udvalgte sange, udviklede udtrykket sig undervejs:
”Som altid i pladeprocesser greb det om sig, og vi kunne ikke - overhovedet - holde os til dogmet om synth, guitar og vokaler. Vi fik to af vores gamle store helte fra legendariske Anima: Ole Theill og Michael Friis ind over på henholdsvis tablas og båndløs bas. Guitarist Gustaf Ljunggren indspillede lap steel, square-neck guitar og alverdens strenge. Rune Harder Olesen slæbte hele sin enorme percussion-samling med i studiet, kinesiske Zhang Yu lagde vejen forbi med guzheng og fløjte og Thommy Andersson og Anders Stig Møller medvirker også på h.h.v kontrabas og elbas.” udtaler Randi Laubek om tilblivelsen af det kommende album.
De 11 sange på det kommende album kredser om, hvor vi søger hen og hvad vi griber fat i, når livet bliver kaotisk, smertefuldt eller uforståeligt. De usynlige hænder, der bærer os igennem, når vi ikke kan stå alene. En bro, der pludselig kommer ud af intet, når vi har mest brug for det.
”Bridge From Nowhere” udkommer til oktober, og følges op af en turne rundt i landet.
Advertisement
Where is it happening?
Vindegade 65, 5000 Odense, Denmark, Vindegade 65, 5000 Odense C, Danmark,Odense, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: