Psykisk Selvforsvar - Utryghed og Grænsesætning
Schedule
Sat Jan 11 2025 at 03:00 pm to 06:00 pm
UTC+01:00Location
Tagensvej 122C, 2200 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK
Advertisement
De fleste af os har prøvet at få vores grænser overskredet i forskellige sociale sammenhænge. Af fremmede mennesker på en bytur eller blandt vores venner og bekendte, partnere eller andre nære relationer. Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, for bedst muligt at passe på sig selv i de situationer. Derfor inviterer KRANER til temaaftenen "Psykisk selvforsvar: Utryghed og grænsesætning".Det er ikke et kampsportslignende selvforsvarskursus, men nærmere et samtalerum, hvor vi sammen udforsker de psykiske barrierer og udfordringer, der kan gøre det svært at skulle sige fra.
Vi skal blandt andet tale om utryghed, om hvad frygten for at være "uhøflige" kan gøre os villige til at finde os i, om risikovurdering og frygt i grænseoverskridende situationer - og mest af alt skal vi hjælpe, og sparre med, hinanden. For selvom man kan føle sig både magtesløs og ensom, når det er svært at sige fra, kan det være en stor hjælp at vide, at man ikke er alene.
NB: Fællesskab, allierethed og inklusion er vigtige og bærende værdier hos Kraner, og derfor er vores events oftest åbne for alle. Men i dette specifikke tilfælde, er deltagelse forbeholdt kvinder og queer-identificerende personer.
Vi er ikke certificerede terapeuter eller psykologer, men vi har udviklet dette event på baggrund af vores egne erfaringer og oplevelser.
Efter kl 18 bliver vi hængende og bestiller nogle pizzaer og drikker en øl eller en kop kaffe, og alle der har tid og lyst er hjerteligt velkomne til at blive og være med.
Det er gratis at deltage ❤️
Advertisement
Where is it happening?
Tagensvej 122C, 2200 Copenhagen, Denmark, Tagensvej 122C, 2200 København N, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: