Orgel-Lounge med DJ-sæt på Odense Musikbibliotek med musiker Jannik Juhl
Schedule
Fri, 19 Sep, 2025 at 05:00 pm
UTC+02:00Location
Odense Musikbibliotek | Odense, FY
Advertisement
Selvom det altid er noget ganske særligt at høre orgelmusik live i et stort rum, så findes der naturligvis også mange fremragende indspilninger af orgelmusik. I anledning af Odense Internationale Orgelfestival 2025 sætter Odense Musikbibliotek særligt fokus på orgelmusikken i musikbibliotekets udstilling, og denne eftermiddag vil musikbiblioteket desuden give mulighed for at høre orgelmusikken på en helt anden måde end normalt, nemlig i form af et DJ-sæt spillet udelukkende med vinylplader. Frem for at præsentere en række værker i deres helhed og et ad gangen vil man her kunne høre dele af forskellige kompositioner kombineret til et sammenhængende hele; en musikalsk rejse, der vil strække sig fra renæssancen til det 20. århundrede, fra melodiske værker af kendte komponister til overraskende klange fra sjældent hørte navne.DJ-sættet bliver sat sammen af Jannik Juhl, der i mange år har beskæftiget sig med musikformidling gennem både foredrag, som udøvende elektronisk musiker og som DJ inden for et bredt udvalg af genrer, herunder også dem, der er meget utraditionelle i DJ-sammenhæng. Med en stor interesse for den klassiske musikhistorie og som fast gæst til odenseanske orgelkoncerter i mere end 20 år, ligger idéen om også at præsentere orgelmusikken på denne måde ham lige for.
Undervejs serveres et glas vin sponseret af Easy Wine – Skibhus Vinhandel
FRI ENTRÉ
Advertisement
Where is it happening?
Odense Musikbibliotek, Østre Stationsvej 15,Odense, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: