Oplæg om Arne-databasen
Schedule
Tue, 17 Sep, 2024 at 05:00 pm
Location
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, 1560 København V | Copenhagen , SK
Advertisement
ARNE-DATABASENVed årets OffDig konference i Aarhus, der er Danmarks største konference om offentlig digitalisering, modtog Rigsarkivet den såkaldte sammenhængspris, der er én af tre Digitaliseringspriser, for Arne-databasen. Databasen trækker på data fra omkring 150 arkiveringsversioner fra forskellige myndigheder, og dokumenterer borgernes arbejdsmarkedstilknytning i perioden 1970-2017. Den er dermed central for mange borgeres mulighed for at søge om tidlig pension.
Dommerkomitéen har lagt vægt på følgende:
“Ved at tænke kreativt har Rigsarkivet været i stand til at løfte historiske data ud af papir og skabe en helhedsorienteret løsning, der ikke kun opfylder de lovmæssige krav, men også forbedrer den samlede oplevelse for tusindvis af borgere årligt. Projektet har haft fokus på at styrke retssikkerheden for borgerne i deres interaktioner med det offentlige, og det er et fremragende eksempel på, hvordan bevarelse og genanvendelse af data kan styrke tilliden til det offentlige. Dette gør projektet til en fortjent vinder af sammenhængsprisen, da projektets betydningsfulde resultater fremhæver dets væsentlige rolle i at fremme sammenhæng og klarhed inden for offentlige tjenester.”
Men hvad er Arne-databasen egentlig, og hvordan blev den til? Hvordan bruges den i praksis? Hvilken læring kan vi uddrage af processen?
Enhedscheferne Katrine Tovgaard-Olsen (Dokumentation) og Jan Dalsten (Data Science) fortæller på dette møde i Arkivforeningen om tilblivelsen af Arne-databasen og hvordan de arkivererede data har skabt ny og konkret værdi for borgerne.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer og studerende.
For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kr., der kan betales kontant eller MobilePay ved deltagelse.
Spisning koster 50 kr. eller 20 kr. for studerende.
Adressen er Kalvebod Brygge 34. Hvis du kommer I bil, bedes du skrive det i mailen, så du kan få en parkeringstilladelse.
Medlemskab af Arkivforeningen giver adgang til alle 8-10 arrangementer årligt og koster 100 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for institutioner.
TILMELDING
Tilmelding skal ske på [email protected].
Tilmeldingsfrist er mandag den 16. september 2024 – husk at angive, om du er medlem/ikke-medlem og/eller studerende, og om du ønsker at spise med.
Advertisement
Where is it happening?
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, 1560 København V, Kalvebod Brygge 32, 1560 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: