Odense Blomsterfestival 2026

Schedule

Thu, 13 Aug, 2026 at 12:00 pm to Sun, 16 Aug, 2026 at 04:00 pm

UTC+02:00
Location

Odense, Denmark | Odense, FY

Advertisement
🌸 ODENSE BLOMSTERFESTIVAL 2026 🌸
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Odense Blomsterfestival 2026, hvor årets tema er "Natur, ro og fantasi".
Naturen rummer en særlig evne til at vække fantasien. I dens former, farver og forandringer ligger der spor af fortællinger, som inviterer os til at se verden med nye øjne. Her kan det velkendte træde frem som noget forunderligt, og det, vi ellers tager for givet, åbner sig mod det eventyrlige. Fantasien får plads til at udfolde sig i mødet med det levende og organiske – som en stille påmindelse om, at virkeligheden rummer mere, end vi umiddelbart ser.
Samtidig tilbyder naturen et frirum fra en hverdag præget af tempo og mange indtryk. Blomsterfestivalen sætter fokus på dette grønne åndehul, hvor gæster inviteres til at sænke tempoet, lade sanserne åbne sig og finde ro i omgivelsernes rytme. Her opstår et nærvær, hvor der er plads til både stilhed og fordybelse.
I samspillet mellem fantasi og ro opstår en særlig oplevelse: et spændingsfelt, hvor det sanselige og det forestillede glider ind i hinanden. Naturen bliver her ikke blot en ramme, men en aktiv medspiller i en fortælling, hvor virkelighed og fantasi mødes. Det er denne oplevelse, der danner udgangspunkt for årets tema og inviterer festivalens gæster ind i et univers, hvor både eftertanke og fantasi får lov at blomstre.
Det er gratis at besøge festivalen, men til enkelte aktiviteter kan kræve betaling/entré.
Find programmet for Odense Blomsterfestival: https://www.hcafestivals.dk/odense-blomsterfestival/program/
Læs mere om Odense Blomsterfestival: www.hcafestivals.dk/odense-blomsterfestival
Odense Blomsterfestival er en del af H.C. Andersen Festivals der foregår i hjertet af Odense midtby fra den 13.-22. august 2026.
Advertisement

Where is it happening?

Odense, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Know what’s Happening Next — before everyone else does.
Odense Blomsterfestival
Host or PublisherOdense Blomsterfestival

Ask AI if this event suits you