Nederlaget, der blev til åndelig oprejsning – VERDEN FORSØGT FORKLARET LIVE
Schedule
Thu Feb 19 2026 at 05:30 pm to 07:00 pm
UTC+01:00Location
Fiolstræde 1, 1171 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK
Advertisement
Torsdag den 19. februar på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde kan du møde lektor Anna Sandberg og postdoc Sine Krogh i samtale med kulturkommentator og DR-vært Anne Sophia Hermansen. Sammen vil de undersøge, hvad fortidens krigstider kan lære os om nutidens. Om begivenheden:
Hvorfor er nederlaget i 1864 stadig relevant i dag? Var krigen kun et traume? Eller kan den hjælpe os til at forstå, hvad der er værd at leve - og måske endda dø - for?
Vi lever igen i urolige tider, og Europa er i gang med at opruste efter mange år med fred og en forestilling om, at krig var et overstået kapitel. Mange taler også om åndelig oprustning, men de færreste forstår helt, hvad det er. Hvad kan kulturarven lære os om krig, nederlagsfølelser og behovet for kulturelle reaktioner på kriser? Bliv klogere, når de to forskere Anna Sandberg og Sine Krogh genåbner krigstraumet fra 1864 og følger dets ekkoer og kulturelle spor helt op til vores samtid.
I bogen Nederlagets ekko (i serien 100 danmarkshistorier) undersøger de den åndshistoriske betydning af det knusende danske nederlag i 1864. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor, men blev også genstand for åndelig oprustning og en ny national selvforståelse. For selv om der blev trukket en ny grænse ved Kongeåen, og Danmark nu - målt i folketal - var den mindste stat i Centraleuropa, begyndte en optimisme og ny kulturel energi at brede sig mod slutningen af 1800-tallet.
Hvad kan fortiden lære os om nutiden? Det vil Anna Sandberg og Sine Krogh undersøge i en samtale med kulturkommentator Anne Sophia Hermansen.
På scenen
Kunsthistoriker Sine Krogh og lektor i tysk Anna Sandberg, begge fra Københavns Universitet og forfattere til 'Nederlagets ekko' (Århus Universitetsforlag, 2025). De bliver interviewet af kulturkommentator og DR-vært Anne Sophia Hermansen.
Program for 19. februar 2026
Kl. 17.00 Dørene åbner, og KU er vært ved et glas vin eller vand, som er inkl. i billetprisen.
Kl. 17.30 Samtale (ca. 45 min.) efterfulgt af spørgsmål fra publikum (uden pause).
Kl. 19.00 Universitetsbiblioteket lukker.
Hvor: Københavns Universitetsbibliotek Fiolstræde nr. 1, 1171 København K.
Find din billet her: https://billetto.dk/e/nederlaget-der-blev-til-andelig-oprejsning-billetter-1749011
Verden forsøgt forklaret er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæst bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.
‘Verden forsøgt forklaret’ er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Bemærk!
Vi optager billeder og lyd fra samtalen denne aften til brug i video og podcast, som udgives den følgende uge. Når du deltager, skal du derfor være forberedt på og indforstået med, at du kan indgå i lyd og billeder. Bibliotekets arkitektur og det forhold, at vi optager undervejs, gør, at udsynet fra de opstillede stole vil være af forskellig kvalitet. Der vil fra nogle vinkler være lys fra opsatte lamper.
Advertisement
Where is it happening?
Fiolstræde 1, 1171 Copenhagen, Denmark, Fiolstræde 1, 1171 København K, Danmark, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.











