MUCZYNSKI & WEBER - Pro Musica - Kammerkoncert
Schedule
Tue Oct 01 2024 at 07:30 pm to 09:30 pm
Location
Odense Koncerthus | Odense, FY
Advertisement
Robert Muczynski: Quintet for winds, op. 45Valerie Coleman: Red Clay and Mississippi Delta
Medvirkende: Ragnhildur Josefsdottir, fløjte; Pina Mohs, obo; René Højlund Rasmussen, klarinet; Henriette Holk, horn; Xanthe Arthurs, fagot
Bára Gisladóttir: Laufgar
Mette Nielsen: Strech for viola og percussion
Medvirkende: Rafaell Altino, bratsch; Jonas Bonde-Nielsen, slagtøj
Carl M. v. Weber: Klarinetkvintet i B-dur, op. 34
Medvirkende: Kenneth Larsen, klarinet; Mads Haugsted Hansen, violin; Stinus Christensen, violin; Martin Jochimsen, bratsch; Mette Spang-Hanssen, cello
Er man fan af klarinetten, er denne aften helt uomgængelig. Webers tidligt romantiske, ekspressive klarinetkvintet i B-dur udmærker sig ved sin smukke og følelsesladede klarinetmelodi, der flyver højt op over de akkompagnerende strygere og skaber direkte forbindelse til det inderste af hjertekulen. Værket demonstrerer Webers dygtighed i at udnytte klarinettens klanglige alsidighed, fra det varmt lyriske til det virtuose og dansende. Den livlige dialog mellem klarinet og strygere giver en levende og klassisk kammermusikalsk interaktion. Kvartetten er skrevet til Webers ven, klarinetvirtuosen Heinrich Baermann, der som turnerende musiker havde brug for kammermusikalske ’showpieces’ at spille i de byer, hvor der ikke kunne opstøves et orkester til at ledsage klarinetkoncerter. Og som sådan er strygekvartetten her en mini-solokoncert – til fulde lige så dramatisk og fyldt med spænding og patos som noget orkesterværk, og med al det ’showmanship’ og den melodiske sødme, som Weber som operakomponist ikke havde nogen problemer med at finde på.
Koncerten byder også på den polsk-amerikanske komponist Robert Muczynskis lyrisk-ekspressionistiske blæserkvintet fra 1985, hvor samtlige medlemmer af blæserfamilien får lov at brillere. Vi skal høre to moderne værker for bratsch og slagtøj: Den islandske komponist og kontrabassist Bára Gisladóttirs Laufgar (ordet betyder slet og ret ”blad”), bestilt specifikt til vores solobratschist Rafaell Altino. Og så vil en ny, fynsk Nielsen – nemlig Mette Nielsen, f. 1985 – præsentere sin helt nye ”Strech for viola og percussion”.
Advertisement
Where is it happening?
Odense Koncerthus, Odeons Kvarter 11, 5000 Odense C, Danmark,Odense, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: