Meetup for krøllede, kreative iværksætterhjerner

Schedule

Tue Nov 01 2022 at 11:00 am to 02:00 pm

Location

Cafe Ulla Terkelsen London | Aalborg, NJ

Advertisement
HVEM ER MEETUP FOR?
? Dig med en krøllet, kreativ hjerne ?
Du besidder en skaberkraft, stor idérigdomhed og ønsker at fylde dit liv med kreativitet. Du går en anden vej end gennemsnittet - eller har et ønske om at gøre det - og savner nogen, der forstår.
Savner du ligesindede, der tror på dine drømme?
Nogen, der forstår dine skøre idéer?
Som kan rumme din idealisme og hiver dig med op i skyerne?
Mangler du flere kreative mennesker som dig selv i dit liv, som du kan dele dine skabelsestanker og kreative processer med?
Så leder vi måske efter hinanden ?

HVAD ER MEETUP?
Et åbent event uden dagsorden. Kun tid og rum til at tale sammen - med et åbent sind. Her er der plads til at dele store drømme, bakke hinanden op og være sig selv. Dump ind mellem kl. 10 og 13, og smut, når du er fyldt på. Det er gratis, men du betaler selv mad/drikke på caféen.

? Hvis vi vil skabe stort, må vi drømme stort. Derfor tages dine drømme dybt seriøst her ?
Her er der plads til at gå på nysgerrig opdagelse i muligheder, uudforsket potentiale og drømme.

HVORFOR MEETUP FOR KREATIVE?
Jeg vil gerne samle mennesker, som også føler sig misforstået og proppet ned i kasser, de ikke kan være i. Dem, med krøllede, kreative hjerner, som det konventionelle arbejdsmarked har svært ved at rumme, fordi vores idérigdomhed falder uden for enhver normal praksis. Os, som drømmer meget, og som samfundet har en tendens til at ville lægge låg på og ensrette, så vi ikke laver for meget ”ballade”. Os, der bliver kreativt udsultet af at skulle passe ind i 8-16-livet. Jeg ønsker at skabe plads i denne verden til, at vi kan være mere os selv, uanset om vi er farverige fastelavnsris, sortklædte fra top til tå eller noget helt tredje. Diversitet er fantastisk, så lad os slippe al vores herlighed løs og hylde det unikke, det mærkelige, det utraditionelle, det oprørske.
Vil du være med?
Med til at mødes om et stille oprør mod normer og konventioner?
Med til at skabe et sted, hvor vi gerne må være os selv?

VI HAR BRUG FOR LIGESINDEDE
Vi har brug for mennesker i vores liv, der forstår os. Mennesker, der løfter os op og får os til at føle os helt rigtige, præcis som vi er. Mennesker, vi kan være os selv sammen med, som også kan rumme alt det, der ikke er pænt og poleret. Hvis du savner flere af den slags mennesker i dit liv, så duk op og sig hej til os andre, der også leder efter flere ligesindede.

LAD OS LØFTE HINANDEN OP
Lad os sammen drømme mere, skabe mere, glædes mere, hylde livet mere og være mere os selv. Lad os samles om et stille oprør, om kollektiv opbakning til at være dem, vi ønsker at være. Lad os samles på trods af forskelligheder, men forenet af ligheder, som vi ofte har flest af. Lad os møde hinanden med: ”Nøj, hvor spændende drømme og idéer, du har, vil du ikke fortælle mere?”

DER ER PLADS TIL LIGE NETOP DIG
Om du er 17 eller 70. Arbejder kreativt med dine hænder eller med dit hoved. Er stille, larmende eller midt imellem. Uanset om du lige er startet op som selvstændig, har været det i mange år, ikke har planer om at blive det eller ikke helt er nået dertil endnu, skal du være hjertelig velkommen. En fremmed er blot en ven, vi endnu ikke har mødt. Og der er altid plads til en til.
Måske møder du soulmates, måske ikke, men det er altid interessant, hvad mødet med nye mennesker bringer med sig. Duk endelig op og sig hej. Jeg tager godt imod dig og skal gøre mit bedste for at få dig til at føle dig velkommen. Mit eget netværk er blevet betydeligt udvidet ved blot at dukke op og tale med mennesker til netværksevents, og det er enormt givende, og hvem ved, hvilke rasende interessante bekendtskaber der venter dig derude?

HVEM ER ARRANGØREN?
Mit navn er Maria Bøgh, uddannet Livs- og Vidensmentor + cand.mag. i kommunikation og ejer virksomheden Stories by Bøgh www.storiesbybogh.dk
Her arbejder jeg som mentor for krøllede hjerner, der ønsker at skabe deres egen livsvej og bygge business på egne præmisser.
Min egen hjerne er meget krøllet, og jeg passer ikke ned i samfundets normale kasser, hvorfor jeg har oplevet megen uforståenhed og modstand ved at gå min egen vej. Det har været ensomt, hvorfor jeg i dag hjælper andre med at finde og skabe deres egen livsvej, som passer præcis til dem. Jeg ønsker at skabe MERE PLADS TIL AT VÆRE HELE MENNESKER OG VÆRE DEM, VI ER ?
Overvejer du at bruge min hjælp?
Tag fat i mig til meetup og fortæl lidt om, hvorfor du henvender dig, så booker vi tid til en forsamtale, hvor vi kan tale videre lidt mere uforstyrret.

IDÉEN OPSTOD UD AF ENSOMHED
Som ny selvstændig oplevede jeg at føle mig enormt forkert med min kreative tilgang til iværksætteri. Følte, jeg skulle rettes ind efter, hvordan andre mente, man er ”rigtig” selvstændig. Det var ensomt. Det samme blev hjemmekontoret i længden. Idéen til meetup opstod via et instagrampost om ensomhed, som gav mig så meget positiv respons, at jeg indså, at behovet for mere fællesskab med ligesindede ikke kun var mit. Derfor måtte jeg handle. Til første meetup i maj 2019 dukkede der mellem 40-50 mennesker op. Af dem kendte jeg kun 3. Vi kom altså flyvende fra start.

TANKERNE BAG MEETUPS
Jeg ønsker at skabe et netværk for kreative, hvor vi kan støtte hinanden og mødes med ligesindede. Et netværk, som bygger på samskabelse, hvor der er plads til vedvarende udvikling. Selv savnede jeg at møde flere farverige, sjove, kreative, skabende mennesker, som ikke prøver på at nedtone mig og putte mig ned i den konventionelle kasse, som jeg aldrig nogensinde kommer til at passe ned i. Måske har du det som mig?
Jeg ønsker at skabe et sted, hvor vi kan være os selv. Hvor ingen drømme er for store. Hvor vi møder hinanden med åbenhed, nysgerrighed og rummelighed. Et sted, hvor vi ikke bliver rettet ind og puttet ned i kasser, men hopper op af kasserne og er frie til at definere vores liv selv, uden der straks bliver rynket bryn og stillet negative spørgsmål.
Jeg har altid følt mig forkert som introvert og sensitiv, med et oprør indeni mod ensretning og manglende rummelighed i vores samfund. Forkert, fordi jeg ikke passer ind i 8-16-lønmodtagerlivet og pænhedskulturen, og jeg er sikker på, der findes mange flere af min slags, som også savner opbakning til at vælge en anden livsstil, og som savner ligesindede at følges med på den snørklede vej.
Er det måske dig?

JEG GLÆDER MIG meget til at møde dig og dele idéer, drømme, kreative tanker, og hvad der ellers falder os ind. Spred endelig budskabet og inviter folk i eventet.
Mvh
Maria Bøgh / Stories by Bøgh

***BILLEDER***
Bemærk jeg tager lidt billeder undervejs, som jeg deler på min virksomheds instagram, facebook- og hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at komme med på dem, hiv endelig fat i mig, når du kommer. Billederne er blot for at vise, hvad der sker i min virksomhed.

HJERNEPLAKATEN
Designet af Corpos Humorous www.annesauer.com
Sponsoreret af Iværksætteruddannelsen www.ivaerksaetteruddannelsen.dk
Advertisement

Where is it happening?

Cafe Ulla Terkelsen London, Kastetvej 36, Aalborg, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Stories by B\u00f8gh

Host or Publisher Stories by Bøgh

It's more fun with friends. Share with friends