MANDEN DER KOM NED PÅ JORDEN med introduktion

Schedule

Mon Jan 17 2022 at 06:30 pm to 09:00 pm

UTC+01:00

Location

Cinemateket | Copenhagen, SK

MANDEN DER KOM NED P\u00c5 JORDEN med introduktion Den 17. januar fortæller David Bowie-ekspert Jan Poulsen om science fiction-filmen, som danner forlæg for musicalen ’Lazarus’, der kan opleves på Det Kgl. Teater fra 21. januar til 6. marts. Poulsen kommer også ind på Bowie og musicals generelt – og mere specifikt Lazarus’, der blev Bowies sidste værk.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/manden-som-kom-ned-pa-jorden-david-bowie-og-lazarus.

------------------------------------
MANDEN DER KOM NED PÅ JORDEN
------------------------------------
Instruktør: Nicolas Roeg
Obskur og helt sin egen! Sci-fi-allegorien ’Manden, som kom ned på jorden’ er baseret på romanen af samme navn fra 1963. Et rumvæsen forklædt som menneske ankommer til Jorden – et western-landskab i New Mexico. Missionen er at hente vand til væsenets egen, henslumrede planet. David Bowie ses her i sin første hovedrolle, og med sit orange glamrock-hår mimer karakteren tydeligt Bowies musikalske alter ego, Ziggy Stardust. Livet på Jorden er højst usædvanligt set gennem fremmede øjne under skeptiske øjenbryn. De mange fristelser sætter imidlertid sine spor. Snart er ’manden’ både alkoholiseret og afhængig af tv – og således et såre menneskeligt væsen.
Storbritannien 1976
DCP
139 min.
Engelsk dialog. Tilladt for børn over 15 år
Med David Bowie, Rip Torn, Candy Clark, Buck Henry

------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------
DAVID BOWIE
30 ÅR PÅ DET HVIDE LÆRRED – DEL 1
David Bowie (David Robert Jones, 1947-2016) er et af rockmusikkens allerstørste ikoner. Hans visionære evne til at skifte ham og genopfinde sig selv i nye former og farver – med nye navne – fik kendere og kritikere til at kalde ham ”kamæleonen”: Major Tom, Ziggy Stardust, Halloween Jack, The Thin White Duke og alle de andre flamboyante inkarnationer stod fader til både androgyn glamrock, electronica og new wave; ofte før disse genrer overhovedet havde fundet en scene.
Bowies plads i musikhistoriebøgerne kan ikke forklejnes – og med op mod 140 millioner solgte albums taler bundlinjen også sit eget tydelige sprog.
Bowie var en musikalsk skaberkraft og et stilikon ud over det sædvanlige, men også en glimrende skuespiller med en nuanceret indlevelsesevne. Og desuden en entusiastisk maler, kunstkender og forlægger – samt et engageret teatermenneske.
I perioden 21. januar-6. marts 2022 opføres Bowies musical ’Lazarus’ på Det Kongelige Teater. I den anledning zoomer Cinemateket i samarbejde med Jan Poulsen, journalist, foredragsholder og forfatter til biografien ’David Bowie – Starman 1947-2016’ ind på den engelske tusindkunstner – og ikke mindst på filmmennesket Bowie – og hans mange meritter.
Oplev alle de centrale spillefilm, Bowie medvirkede i fra 1976 til 2006, ledsaget af en række spændende introduktioner, fest og musik.
Vi lægger kronologisk ud i januar med ’Manden, som kom ned på jorden’ – den navnkundige debutfilm, som danner forlæg for netop ’Lazarus’ – efterfulgt af ’Just a Gigolo’ og ’Christiane F’.
Og vi fortsætter i februar og marts med ’The Hunger’, ’Merry Christmas Mr. Lawrence’, ’Absolute Beginners’, ’Labyrinten til troldkongens slot’, ’Basquiat’ og ’The Prestige’ – og håber selvfølgelig også at kunne præsentere Bowie ’live’ på de skrå koncertbrædder undervejs.
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Onsdag den 12. januar
19.00: Christiane F. - I morgen er det slut (Uli Edel, 1981)
Mandag den 17. januar
18.30: Manden, som kom ned på jorden: David Bowie og Lazarus
Søndag den 23. januar
16.30: Manden, som kom ned på jorden (Nicolas Roeg, 1976)
Tirsdag den 25. januar
19.00: Just a Gigolo: David Bowie og Berlins magi
Torsdag den 27. januar
19.00: Just a Gigolo (David Hemmings, 1978)
Mandag den 31. januar
18.30: Christiane F.: David Bowies Berlin og den ’rigtige’ Christiane!

------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Manden, som kom ned på jorden: David Bowie og Lazarus
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Mandag den 17. januar kl. 18.30
Billetpris: 100 kr., dog 70 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/manden-som-kom-ned-pa-jorden-david-bowie-og-lazarus.
Cinemateket overholder myndighedernes corona-anbefalinger. Praktisk information inkl. om refusion af købte billetter: www.dfi.dk/cinemateket/cinematekets-corona-forholdsregler.
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer

Where is it happening?

Cinemateket, Gothersgade 55, Copenhagen, Denmark
Cinemateket

Host or Publisher Cinemateket

It's more fun with friends. Share with friends

Discover More Events in Copenhagen

Aries [support: Verzache] \/ Pumpehuset
Tue Jan 18 2022 at 08:00 pm Aries [support: Verzache] / Pumpehuset

Pumpehuset

ART DANCE
Se\u00e1n Needham + Original Music Open Mic Night
Tue Jan 18 2022 at 08:00 pm Seán Needham + Original Music Open Mic Night

DROP INN

MUSIC ENTERTAINMENT
Lead Generation Masterclass \u2014 Copenhagen
Tue Jan 18 2022 at 09:00 pm Lead Generation Masterclass — Copenhagen

Online - Anywhere w/Fast Wifi and Sound, Copenhagen

BUSINESS WORKSHOPS
Side Hustle Accelerator Masterclass \u2014 Copenhagen
Tue Jan 18 2022 at 11:00 pm Side Hustle Accelerator Masterclass — Copenhagen

Online - Anywhere w/Fast Wifi and Sound, Copenhagen

WORKSHOPS BUSINESS
The Job Search Accelerator Masterclass  \u2014 Copenhagen
Wed Jan 19 2022 at 12:00 am The Job Search Accelerator Masterclass — Copenhagen

Online - Anywhere w/Fast Wifi and Sound, Copenhagen

WORKSHOPS VIRTUAL
Fyraftenssang: De ringer, vi spiller
Wed Jan 19 2022 at 05:00 pm Fyraftenssang: De ringer, vi spiller

Nørrebro Teater

MUSIC ENTERTAINMENT
Kreativ workshop: Rids, sv\u00e6rt og tryk l\u00f8s!
Wed Jan 19 2022 at 05:45 pm Kreativ workshop: Rids, svært og tryk løs!

SMK - Statens Museum for Kunst

WORKSHOPS
Optim\u00e9r din l\u00f8bestil og teknik med elitetr\u00e6ner Jesper M\u00f8lgaard
Wed Jan 19 2022 at 06:00 pm Optimér din løbestil og teknik med elitetræner Jesper Mølgaard

Sparta Løb

SPORTS
Andreas Bo - #SKARP (TV-OPTAGELSE)
Wed Jan 19 2022 at 07:00 pm Andreas Bo - #SKARP (TV-OPTAGELSE)

Bremen Teater

What's Happening Next in Copenhagen ?

Discover Copenhagen Events