Malte Ebert | Slagelse Musikhus
Schedule
Fri, 13 Feb, 2026 at 08:00 pm
UTC+01:00Location
Sdr. Stationsvej 3-5, 4200 Slagelse, Denmark | Slagelse, VS
Advertisement
Malte Ebert tager på turné med debutalbumMed Alle veje fører hjem har den danske sangskriver skabt et album, der folder sig ud som en coming-of-age-fortælling om et menneske, der finder sig selv. Nu finder Malte og hans band tourbussen frem fra garagen til en spillestedsturné rundt i landet.
Det er sjældent, at debutanter kommer med så meget erfaring, som Malte Ebert. Bag sig har han allerede adskillige hits og priser, både i eget navn og med sit satiriske alterego, Gulddreng. Nu har Malte Ebert udgivet sit debutalbum, som også skal med på sætlisten til den kommende turné.
”Det er det album, jeg har ventet på og drømt om, siden jeg begyndte at skrive sange. Titlen kredser om at finde sit hjem i livet. 20’erne går ud på at sortere fra og navigere i alle muligheder man får. For mig har der været mange omveje, men de har alle sammen gjort mig klogere på, hvor jeg ville stå. At få lov til at udtrykke mig selv og mine følelser. Den glæde og forbindelse har jeg fundet tilbage til,” fortæller Malte Ebert.
30-årige Malte Ebert har skrevet sange, siden han som dreng købte en guitar. Han sparede op til den ved at gå med aviser. I 2016 slog han igennem med den satiriske figur Gulddreng. De syv første singler gik nummer et, og han har vundet flere priser. Som dansksproget solokunstner har han skrevet millionstreamende numre. Blandt dem er Kun med dig og Kalde Dem for du til Dronning Margrethe II. Han har også skrevet Julehjertets hemmelighed. I 2024 hittede han med albummets førstesingle Fortæl Mig Hvis Du Vil Noget Andet. Han har også haft to guldcertificerede hits. Først Mindst ondt med Svea S, derefter Kongen af Danmark.
Sideløbende med sine udgivelser har Malte eksperimenteret med koncertformen, hvor han med først Mellem himmel og Jord – der var et samarbejde med Nikolaj Cederholm – og senest med Gennemsnitsdansker, der fik seks stjerner i Gaffa – trak på greb fra teatrets verden. Samtidig har han spillet på nogle af de største festivalscener i det danske land. Men denne gang er det Malte og hans band, der inviterer til koncerter, hvor man roligt kan se frem til nogle store aftener:
”I starten af 2026 drager hele mit band og jeg ud på landets spillesteder og holder koncerter og det bliver med alle jeres yndlingssange i centrum. De sidste par år har vi eksperimenteret og jeg har udviklet mig helt vildt med teaterformatet, men nu drømmer jeg om at spille koncerter med guitarsoloer, store sange og det fedeste band. Og det sker i starten af 2026, jeg er heldig! Tak fordi I lytter og kommer til koncerterne. Jeg glæder mig så meget til at spille for jer.”
Advertisement
Where is it happening?
Sdr. Stationsvej 3-5, 4200 Slagelse, Denmark, Søndre Stationsvej 3, 4200 Slagelse, Danmark,Slagelse, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
