København: Ny-diagnosticeret - hvad nu? Gratis netværksforløb for forældre til børn mellem 0 og 6 år

Schedule

Sat Jan 22 2022 at 10:00 am to 04:00 pm

Location

Kulturhuset Islands Brygge | Copenhagen, SK

Advertisement
Nordea-fonden fortsætter støtten til Ny-diagnosticeret – hvad nu?, som er et kursus- og netværksforløb for forældre til børn mellem 0 og 6 år
*******
Alle historier er forskellige, men alligevel er der rigtig mange fællestræk mellem familier med børn med særlige behov. Helt grundlæggende har de det til fælles, at livet former sig anderledes end forventet, og dét medfører et væld af store praktiske og følelsesmæssige spørgsmål.
Hvad er potentialet? Hvad er mulighederne? Hvor kan vi få hjælp? Og den nye livssituation vil ikke blot præge barnets liv, men også forældrenes og eventuelle søskendes – og det bringer flere nye spørgsmål og bekymringer med sig. Hvordan passer jeg bedst på søskende? Og hvordan håndterer jeg selv de store følelser?
Alt det – og meget mere – kommer vi omkring i de nye netværksforløb for forældre.
TI NETVÆRKSGRUPPER
Ny-diagnosticeret – hvad nu? omfatter ti netværksgrupper i syv forskellige byer (København, Roskilde, Aalborg, Vejle, Aarhus, Odense og Esbjerg).
Hver netværksgruppe består af omtrent 30 forældre, der mødes til en indledende temadag med professionelle oplæg i trygge rammer. På temadagen er der tid til at fordybe sig i emner som fx sorg- og krise-reaktioner, stress og egenomsorg.
Der vil også være god tid til gruppearbejde, erfaringsudveksling og at netværke med de andre deltagere.
Efter første temadag er der over en periode på fem måneder tre online-møder i netværket. Onlinemøderne vil typisk ligge på en hverdagsaften og vare ca. to timer. På online-møderne vil der være mulighed for at reflektere over det, I fik med jer fra temadagen samt at få sparring og rådgivning om emner, der optager jer i gruppen. Det kan være alt fra jura og samarbejde med offentlige myndigheder eller mere følsomme emner som parforhold eller sorg.
Til sidst runder vi af med endnu en fysisk mødedag, hvor vi både samler op på de emner, der har fyldt mest for gruppen under forløbet og dykker ned i det store ”hvad nu?” for jer som forældre.
HVAD FÅR MAN UD AF AT DELTAGE?
Målsætningen med projektet Ny-diagnosticeret – hvad nu? er at give jer både redskaber og netværk, så I kommer styrket fra start i den nye livssituation og dermed får bedre forudsætninger for at skabe et godt liv både for jeres barn og for resten af familien.
I vil også møde andre forældre, der står i en lignende situation. Forældre som forstår og selv har mærket alle de store følelser, der er på spil. Og forhåbentlig vil I under forløbet lære hinanden så godt at kende, at I har et helt nyt netværk at ligesindede, når forløbet afsluttes.
HVEM KAN DELTAGE?
Forløbet er åbent for alle forældre med børn i alderen 0-6 år, der enten har en diagnose, skal i gang med eller er under udredning. Forældre, hvis børn har særlige behov, men endnu ikke er i en af de nævnte grupper, vil også kunne deltage efter nærmere aftale.
Hvis det er muligt for begge forældre at være væk hjemmefra samtidig, er I meget velkomne til at deltage som par – også selv om det kun kan lade sig gøre på nogle dagene.
UNDERVISER
Undervisningen på de to temadage står ergoterapeut og handicapkonsulent Kis Holm Laursen fra Det Unikke Barn for. Derudover deltager repræsentanter fra For Lige Vilkår på alle møder.
TILMELDING VIA LINK: https://2864.foreninglet.dk/memberportal/subscribe/index/73082
Hvis begge forældre deltager, bedes I tilmelde jer individuelt.
Vel mødt!
Tak til Nordea-fonden for støtten til Ny-diagnosticeret – hvad nu?
Advertisement

Where is it happening?

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, Copenhagen, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

For Lige Vilk\u00e5r

Host or Publisher For Lige Vilkår

It's more fun with friends. Share with friends