Kursus i Centreret Ridning v. Lucile Bump
Schedule
Sat, 31 May, 2025 at 09:00 am to Sun, 01 Jun, 2025 at 05:00 pm
UTC+02:00Location
Stald Rygaard | Aalborg, NJ
Advertisement
VELKOMMEN!Du inviteres uanset kendskab og niveau til et 2 dages weekendkursus i Centreret Ridning m. instruktør Lucile Bump.
Centreret Ridning® er en innovativ måde at lære og undervise i klassiske rideprincipper med brug af kropsbevidsthed, centrering og visualisering. Det er baseret på viden om menneskets og hestens anatomi, balance, bevægelse og på forståelse for, hvordan tanker påvirker kroppen, og hvordan begge påvirker hesten.
Gennem øget kropsbevidsthed erstattes gamle vaner af en mere balanceret, fri og koordineret brug af dig selv, så både du og din hest kan bevæge jer mere frit og komfortabelt og udvikle jeres præstation.
Vi arbejder hver formiddag kl. 9-11 med teori og praktiske øvelser uden hest for at opleve principperne på egen krop, inden vi inkorporerer dem i ridelektioner på hest, som kan være en rigtig god måde at lære og udøve nye teknikker og kompetencer i praksis.
Du kan derfor både deltage med eller uden hest og få en masse nye praktiske øvelser med hjem til træning med din hest!
OBS: Dette kursus er ligeledes kvalificerende til instruktøruddannelsen i Centreret Ridning, hvis du deltager med hest.
INSTRUKTØREN I CENTRERET RIDNING
Vores instruktør på kurset er Lucile Bump, den populære level 4 instruktør fra Vermont, som er udlært ved selveste grundlæggeren af Centreret Ridning: Sally Swift!
Lucile er en empatisk instruktør, som formår at videreformidle principperne bag Centreret Ridning særdeles godt og nemt forståeligt. Hun taler engelsk, men ønskes det hjælper vi med oversættelse.
Luciles store erfaring indenfor både dressur, spring, western og distance kan virkelig mærkes i hendes lektioner, hvor hun formår at perspektivere redskaber, øvelser og teori fra Centreret Ridning til alle niveauer: fra begynder til øvet.
Læs evt. mere om Lucile Bumps baggrund her: https://www.southmowing.com/lessons
INFORMATION & PRISER
Dato: 31. maj - 1. juni, 2025
Sted: Stald Rygaard; Lemvigvej 1, 9220 Aalborg Øst
Pris:
➡️ Plads med hest: Parlektioner a 60 min.: 2400 kr./pers. (for 2 lektioner delt med én anden ekvipage + inkl. frokost og opstaldning)
✅ Opstaldning: indebære luftefold og boks (inkl. strøelse/stråfoder): Hestene skal på boks om natten og kan ellers være på egen medbragt luftefold i dagstimer (også med mulighed for at komme dagen før uden beregning).
➡️ Teorideltager/tilskuer: 700 kr./pers. (for 2 dages deltagelse i formiddagens teori og øvelser på lige fod med de ridende kursister samt overværelse af lektioner + inkl. frokost)
Overnatning: Aalborg centrum er 10 min. kørsel fra stalden, som byder på mange muligheder mht. overnatning.
TILMELDING
Send en mail til [email protected]: navn + adresse + e-mail + telefonnummer.
Din deltagelse er registreret ved indbetaling af beløbet 1000,- kr. i depositum (du modtager betalingsoplysninger i mailsvar til din tilmelding):
Oplys for- og efternavn ved overførsel og skriv 'CR kursus' ved/på indbetalingen: 'først til mølle'-princip blandt pladserne, så vent ikke for længe, hvis du ønsker at deltage i disse 2 lærerige dage.
Skriv gerne om dig selv og din hests udgangspunkt og ønsker til kurset, så I kan matches bedst muligt med én anden ekvipage til parlektionerne.
SU: 1. april
Din tilmelding er bindende og må forsøges videresolgt, hvis du bliver forhindret i at deltage.
Kun hvis instruktøren aflyser, findes der en løsning mht. refundering.
Program og detaljer bliver sendt ud på mail i god tid, inden kurset starter.
KONTAKT
Ellen Sauer: [email protected] // 40 13 00 68
Advertisement
Where is it happening?
Stald Rygaard, Lemvigvej 1, 9220 Aalborg Øst, Danmark,Aalborg, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
