KUNST I DET OFFENTLIGE RUM m. intro // Jef Cornelis 2 // Cinemateket
Schedule
Tue Sep 24 2024 at 06:45 pm
Location
Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK
Advertisement
Kunst i offentlige rum / Jef Cornelis 2Tirsdag den 24. september kl. 18.45
Sonsbeek Park i Arnhem i Holland er internationalt kendt for sine offentlige skulpturpark-udstillinger. En tradition, som går helt tilbage til 1949.
Den sjette udgave fandt sted i 1971 og var et vendepunkt, da den hovedsagelig udstillede ny kunst med særlig vægt på land art og minimalisme. Efter 15 års pause fulgte så den syvende udgave i 1986, hvor en ny generation af kunstnere indtog Park Sonsbeek.
Både i 1971 og 1986 producerede Jef Cornelis reportager fra udstillings-begivenheden til den nationale tv-station VRT, og sammen fungerer de to reportager som et billede på billedkunstfeltets rivende udvikling i perioden.
Introduktion ved billedkunstnerne Eva la Cour og Mia Edelgart. Introduktionen varer 30 minutter og foregår på dansk.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/kunst-i-offentlige-rum/jef-cornelis-2
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
SONSBEEK BUITEN DE PERKEN
Instruktør: Jef Cornelis
’Sonsbeek buiten de perken’ (titlen betyder ’Sonsbeek, ud over grænserne’) er en dokumentarfilm/tv-reportage, der tager udgangspunkt i den offentlige skulpturudstilling Sonsbeek i 1971. Jef Cornelis undersøger kunstbegrebet i et udvidet felt, mere præcist overgangen fra skulptur til en række nye udtryksformer som betegnes som land art, konceptkunst, proces kunst, minimalisme, performance og videokunst. En udvikling som fandt sted i slutningen af 1960’erne og et godt stykke ind i 1970’erne.
Belgien 1971
Format ikke anført
36 min.
Engelske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Medvirkende ikke anført
SPAZIERGAENGER MIT HUND - SONSBEEK 86
Instruktør: Jef Cornelis
I reportagen fra skulpturudstillingen Sonsbeek ’86 følger vi en ung Chris Dercon, en iscenesat reporter, som bevæger sig gennem parken i Arnhem. I denne syvende udgave af kunstmanifestationen vises de fleste værker – i modsætning til dens tidligere udgaver – i særligt designede glaspavilloner.
Værkerne er af kunstnere som Robert Smithson, Katharina Fritsch, Marcel Broodthaers, Richard Artschwager, Michael Asher, Panamarenko (Zeppelin 1971), Luciano Fabro, Ettore Spaletti, Thomas Schütte, Bruce Nauman, Claes Oldenburg og Rebecca Horn.
Reportagen mediterer over, hvordan parken, ikke ulig museet, er et afgrænset og defineret område, med kulturelle koder og normer for kunstens handlingsrum.
Belgien 1986
Format ikke anført
31 min.
Engelske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Medvirkende ikke anført
------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------
JEF CORNELIS: BY / SKULPTUR / RUM / KUNST
Jef Cornelis var fastansat ved VRT – det belgiske svar på DR – og mellem 1964 og 1998 instruerede han mere end 200 dokumentarfilm, filmessays og live-udsendelser om moderne kunst, arkitektur og andre emner inden for det kulturelle domæne. Gennem et nøje kurateret udvalg af Cornelis' produktioner sætter Cinemateket fokus på nogle af verdens største og vigtigste kunstbegivenheder, kunst i det offentlige rum og ikke mindst byens gentrificering og gadens afvikling.
Det er de to danske billedkunstnere Eva la Cour og Mia Edelgart, som har sammensat programmet. Parallelt med Cinematekets præsentation vises deres udstilling ’Heart on the Tongue’, hvor de belyser og undersøger betydningen af Jef Cornelis praksis gennem produktion af egne værker. Der sker fra 9. august til 26. oktober i udstillingsstedet HEIRLOOM i Sølvgade 36 – lige på den modsatte side af Kongens Have fra Cinemateket. Læs mere på heirloom-caa.org.
Programmet præsenteres i samarbejde med CAFX (Copenhagen Architectire Festival) og Heirloom og er støttet af Augustinus Fonden og Ny Carlsberg Fondet.
Eva la Cour og Mia Edelgart
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Søndag den 15. september
16.45: Byens gentrificering og gadens afvikling / Jef Cornelis 1
Tirsdag den 24. september
18.45: Kunst i offentlige rum / Jef Cornelis 2
Søndag den 29. september
16.15: Venedig 1966 + dokumenta 1968-72 / Jef Cornelis 3
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Kunst i offentlige rum / Jef Cornelis 2
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Tirsdag den 24. september kl. 18.45
Billetpris: 110 kr., dog 75 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/kunst-i-offentlige-rum/jef-cornelis-2
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement
Where is it happening?
Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Denmark, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: