Kosmisk Comedy /Månen

Schedule

Wed Apr 26 2023 at 07:15 pm

Location

Planetarium Copenhagen | Copenhagen, SK

Advertisement
Landets førende forskere står over for tre klare stjerner på comedyhimlen til en aften i formidlingen og underholdningens tegn; Kosmisk Comedy, hvor vi mikser en cocktail af astrofysik og jokes i særklasse.
Denne sæson skal vi til Månen, Mars, fjerne exoplaneter og finde ud af hvordan man tager de bedste billeder af sorte huller.
Victor Lander, Molly Thornhill og Jakob Svendsen er holdet af frygtløse komikere, der med 15 minutter hver vil prøve kræfter med at se det komiske i det kosmiske og lave vittigheder om verdensrummet.
Der er lagt op til fire aftener i komikkens og astrofysikkens tegn!
??26. april kan du tage med Christina Toldbo på rejse til Månen, når hun fortæller om den nyeste udvikling indenfor menneskelig udforskning af rummet. Christina er postdoc ved DTU Space og har arbejdet både ved den Europæiske Rumfartsorganisation ESA og ved NASAs jet propulsion laboratory i Californien. Denne aften vil Christina indvie os i det sidste nye om NASAs Artemis projekt og hvordan udvinding af vand på Månens sydpol kan være med til at skabe en ‘tankstation’ for rejser videre i rummet.

KOMIKER LINE-UP
?Victor Lander er en humørbombe uden lige, og det smitter! Kendt som vinder af Stormester og vært på LEGO masters, kommer han frisk fra sin nyligt afsluttede 2022 tour med onemanshowet “Weekend”. Med en hjerne der er så krøllet, at man lige så godt kan opgive at stryge den, samt sin legende, fjollede og energiske tilgang til comedy, leverer Victor sit syrede perspektiv på kosmos til Kosmisk Comedy.
?Molly Thornhill er komiker, musiker og akademiker. Hun har optrådt med comedy siden 2012, bevæbnet med sin trofaste ukulele og helt egen charme. Siden da har Molly høstet anerkendelse for sin musikalitet og hudløst ærlige nærvær på scenen – hun har blandt andet deltaget i ’Comedy Zoo on Tour’ samt været ét af de tre æsler i Zulu Comedy Galla. I 2017 var hun desuden aktuel med sit udsolgte one-woman show ’Mollywood’. Molly glæder sig til at finde det musikalske i det kosmiske til Kosmisk Comedy.
?Jakob Svendsen ramte for første gang de danske stand-up scener i 2009 og har siden opbygget et imponerende cv. Med sin højenergiske og selvironiske stil, har Jakob høstet adskillige priser og nomineringer, blandt andet som vinder af Danish Open i 2010, samt hele tre nomineringer talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Jakob har turneret land og rige med sine anmelderroste one-man shows og bringer nu sin unikke vinkel til Kosmisk Comedy.

Vores vært, Carl Weyde, styre slagets gang og guide jer igennem en aften, hvor man kommer til både at lære og le.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en stjernespækket aften med viden og vittigheder, på en unik scene for naturvidenskabelig stand-up i hjertet af København.

Program:
19.15: Velkomst v. Carl Weyde
19.30: Aftenens astrofysiker præsenterer
20.00: Pause
20.30: Molly Thornhill / Hudløst ærlig
20.45: Jakob Svendsen / Prisbelønnet selvironi
21.00: Victor Lander / Frygtløs og fjollet
21.15: Tak for i aften
Advertisement

Where is it happening?

Planetarium Copenhagen, Gammel kongevej 10, Copenhagen, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Planetarium Copenhagen

Host or Publisher Planetarium Copenhagen

It's more fun with friends. Share with friends