Koncert med Barrow trio
Schedule
Sat, 22 Mar, 2025 at 02:00 pm
UTC+01:00Location
Horsensvej 117, 8660 | Horsens, VJ
Advertisement
I USA har man betegnelsen “Triple Threat” for en musiker, der har hele pakken som sanger, sangskriver og ekvilibristisk guitarist. Mikkel Bøggild er én af de få herhjemme, der har en stemme som Springsteen, skriver sange, der rører og bevæger, og oveni dét er han en sjældent dygtig guitarist, der har produceret plader for nogle af de største roots/blues/folkartister herhjemme - bl.a. Mike Andersens “One Million Miles” og “Raise Your Hand”, Ester Brohus’ “Heart of the Country” og Henning Stærks “Big Boss Man”.Med Barrow har han gennem mere end 10 år, 2 DMA-nominerede albums og 5 singler i P4 opbygget et helt unikt band, der brænder igennem på både udgivelser og koncerter. Det seneste album, “Crowded Room” er klart bandets mest udadvendte til dato, og blev da også Ugens Album på DR P5.
Her i foråret spiller bandet i en intim udgave, der giver endnu mere plads til historierne og detaljerne. De tre guitarister i Barrow, der udgør bandet til koncerten, er en oplevelse i sig selv - de er mestre på hver deres felt og komplimenterer hinanden og skaber den sound, der er så meget Barrow. Det er naturligvis Mikkel Bøggild, der spiller akustisk guitar, slideguitar og banjo, Ole Albrechtsen, som de fleste nok vil kalde Danmarks bedste pedal steel guitarist - og Mads Fogt, der ryster posen og bider fra sig på elguitarer.
Barrow rammer både de følelser, der sidder indeni og udenpå, når de små historier bliver foldet ud af store guitarer til lyden af weekend, frihed og rock n’ roll.
Advertisement
Where is it happening?
Horsensvej 117, 8660, Horsensvej 117, 8660 Tebstrup, Danmark,Gedved, Horsens, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
![Tebstrup Forsamlingshus](https://cdn.happeningnext.com/events2/banners/98c7eb4454d109b01824cdaf0499aa79869bd87ca7601b3e61e004ed9386596f-rimg-w400-h400-gmir.jpg?v=1583582888)