Koncert: Hilal Kaya
Schedule
Wed Jan 21 2026 at 07:30 pm to 09:30 pm
UTC+01:00Location
Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten, Denmark | Jelling, VJ
Dansk-tyrkiske Hilal Kaya formår at smelte traditionelle tyrkiske toner sammen med jazz, rock, verdensmusik og afrobeats på en måde, der giver hendes musik en helt særlig klang og farve. På scenen udstråler hun en sjælden intensitet, og publikum møder en kunstner, der både synger med hjertet og står urokkeligt i sin kulturelle dobbelthed – et levende bevis på, at musik kan bygge broer, hvor ord ikke rækker. Koncerterne bevæger sig mellem det stille og spirituelle og det eksplosive og rytmiske.
Hilal Kaya slog sit navn fast gennem et samarbejde med den anerkendte danske supergruppe Kalaha og med Aarhus Jazz Orchestra. Hendes stemme tilførte Kalahas elektroniske og jazzprægede lyd et unikt, kulturelt twist, som har fanget opmærksomheden både i Danmark og internationalt. Sammen har de skabt musik, der er blevet nomineret til bl.a. DMA Jazz & Roots, Steppeulven og Carl Prisen.
I 2024 sprang hun ud som solo artist med eget band og udgav sin første single “Perişan”, som fik stor opmærksomhed for sin unikke lyd og følelsesladede vokal og blev playlistet på DR P6 Beat. I 2025 fulgte hun op med singlen “Sultan”, der ligeledes høstede ros for sin intense og grænsenedbrydende lyd, og hun arbejder netop nu fremad mod udgivelsen af sit første soloalbum.
Live har hun allieret sig med et hold af rigtig stærke musikere, der har spillet med navne som Ipek Yolu, Sorten Muld, Peter Sommer og Jonah Blacksmith, så der er garanti for spilleglæde og masser af energi.
Lineup:
Hilal Kaya – sang og akustisk guitar
Orhan Özgür Turan – oud og bağlama
Søren Bigum – guitar
Henrik Poulsen – bas
Søren Poulsen – trommer
Where is it happening?
Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten, Denmark, Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten, Danmark, Jelling, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:


