KBH-mesterskab i cykelpoesi - runde 1
Schedule
Thu Mar 24 2022 at 08:00 pm to 10:00 pm
Location
Lygten Station | Lyngby, SK

Advertisement
Poetry slam KBH-mesterskab i cykelpoesi - runde 1.Tour de France kommer til Danmark. Og København. Og dét skal vi fejre med poetry slam.
Ikke bare med ét enkelt show, men med et helt hæsblæsende og underholdende KBH-mesterskab. Som handler om tour og cykling og alt muligt andet af betydning mellem himmel og jord, der knytter sig til cyklens poetiske væsen.
For dig, der er cykelfan. Og/eller dig, der er slam-fan. Og/eller dig, der ikke er fan af andet end poesi og poesien i livet.
Så… kom med til kval-runde 1 på Lygten Station, når vi skal finde de allerførste slam-finalister blandt nogle af Københavns og landets bedste poetry slammere, der kæmper på den helt store klinge. Og ja, det er klassisk slam, men... med cykelpoesi.
Ikke alt godt fra havet, men alt godt om cyklerne. Både kærlighed og had. Både alt dét, du ved, og alt dét, du mangler forståelse for. Og cyklen er jo ikke cyklisten, men alligevel. Måske især alt dét, der ligger indimellem.
Og vi kommer heller ikke udenom både det sportslige og det usportslige, samt netop touren som fænomen. Og Frankrig, oh... Frankrig og alt det skønne i det franske, men også Grand Départ med København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg. Og vejen dertil med alt hvad dertil hører af menneskelige dramaer.
Og selvfølgelig har du også selv prøvet at være lidt for fuld til at kunne cykle. Selvfølgelig har du også prøvet at vælte på cykel selv om det ikke var selvforskyldt. Og hvad sker der egentlig i hovedet på et menneske, når kæden springer af?
Og er det hele egentlig godt for klimaet? Hvad med alle de andre problemer, vi har i vores samfund? Gør elitesporten en forskel til det bedre? Eller værre? Og hvad gør kunsten?
Handler det måske mestendels om at komme fra A til B, mens man glemmer eller ignorerer C, fordi man blot ønsker et mere enkelt liv uden de store udsving? Og er det netop derfor Danmark er en cykelnation?
Hvorom alting er: Oplev den faste vært og ex-slam-DM-vinder Peter Dyreborg, samt medværts-skuespiller Rasmus Rhode, når de sammen står i spidsen for poetry slammernes tour- og cykelpoetiske løjer med både humor, alvor og kant.
*
OBS: Dette er kvalifikationsrunde 1, torsdag den 24. marts, kl. 20.00-22.00 (inkl. pause) hos Lygten Station, Lygten 2, 2400 København NV. Dørene åbner kl. 19.30. For billet, se: https://billetto.dk/e/poetry-slam-kbh-mesterskab-i-cykelpoesi-runde-1-billetter-601965
Optrædende poetry slammere i runde 1: Sara Hauge + Marie Lundberg + David Paris + Jakob Henningsen + Caroline Sønderskov + Bjørk Knudsen.
Vil du optræde som poetry slammer i konkurrencen? Læs mere om tema, regler og tilmelding på www.poetryslamkbh.dk
*
Kvalifikationsrunde 1: Torsdag den 24. marts hos Lygten Station, København NV
Kvalifikationsrunde 2: Fredag den 22. april hos Kulturhuset Indre By, København K
Kvalifikationsrunde 3: Torsdag den 12. maj hos Kvarterhuset Amagerbro, København S
Finale: Fredag den 10. juni hos Valby Kulturhus, Valby
*
"Poetry slam KBH-mesterskab i cykelpoesi" arrangeres af Valby Kulturhus, Lygten Station, Kulturhuset Indre By og Kvarterhuset Amagerbro i samarbejde med Peter Dyreborg & Co. Støttet af Københavns Kommune og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Præmiesponsorer er Bogforum og onlineboghandleren
Mikrofest m.fl.
Advertisement
Where is it happening?
Lygten Station, Lygten 2, 2400 Copenhagen, Denmark, LyngbyEvent Location & Nearby Stays:
Tickets
DKK 54.07