Jesper Hertz 4
Schedule
Fri Jul 08 2022 at 03:00 pm
Location
Torvet, 5700 Svendborg, Danmark | Svendborg, FY
Advertisement
Jesper Hertz 4Med sin nye kvartet inviterer pianisten og komponisten Jesper Hertz indenfor i sit
spændende og sprudlende musikalske univers. Jesper Hertz 4 spiller jazz på mange måder.
Fra det stille reflekterende, over det mere funky til den energiske neo-bop.
Kvartetten får alle disse afkroge af Jesper Hertz´ musikalske køkkenhave til at blomstre, og
der er tale om både sammenspil og solistiske præstationer af høj klasse.
Jesper Hertz har de seneste år markeret sig for alvor på den danske jazzscene, og ikke
mindst på DR P8 Jazz, hvor hans kompositioner bliver spillet ofte!
Kvartetten tæller, foruden Jesper Hertz på klaver, Andreas Bøttiger på tenorsax og Anders
Senderovitz på trommer, der begge har været kåret til årets fynske jazzmusiker, og sidst, men
ikke mindst, den unge fremadstormende bassist, Jens Bønnerup på kontrabas. De fire
musikere er alle bosiddende på Fyn og har spillet, og gør det fortsat, med en række af
landets prominente jazz, pop og rocknavne.
Jesper Hertz 4 er:
Jesper Hertz – Klaver
Andreas Bøttiger – Sax
Jens Bønnerup – Kontrabas
Anders Senderovitz – Trommer
”Pianisten Jesper Hertz synes under indflydelse af den nordiske tone, men han er mere end det.
Det tredje album i hans navn, rummer en alsidighed, der også viser sig i afsættet i nutidig,
amerikansk tradition, hvor Hertz gør brug af sin kvartets muligheder melodisk som rytmisk. I
CAN SEE YOUR BONES FROM HERE byder på jazz, der forekommer at være båret af umiddelbar
energi og spilleglæde med afsæt i Hertz’ egne kompositioner…
Gennemgående er kvartettens samlede udtryk mere i fokus end de enkelte musikeres individuelle
kvaliteter, selvom de selvfølgelig kan høres undervejs. Ensemblet er den egentlige hovedperson.”
Jakob Hassing – Jazz Special
"Det var jazz i ordets allerbedste betydning, da gruppen Jesper Hertz 4 besøgte Giant Steps
torsdag aften. Pianisten og komponisten Jesper Hertz leverede på fornemste vis i tæt sammenspil
med et hold stærke medspillere sine flotte, varierede og indbydende kompositioner. Her var både
fuld tryk på kedlen og en ro som i den dybe skov. Og så er Jesper Hertz en fremragende formidler,
når han med humor og begejstring fortæller om numrenes tilblivelse."
Pia Blohm - Giant Steps
Advertisement
Where is it happening?
Torvet, 5700 Svendborg, Danmark, Svendborg, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: