JASMIN + KÓBOYKEX – dobbeltkoncert på Nordatlantens Brygge
Schedule
Fri Apr 29 2022 at 09:00 pm to 11:15 pm
Location
Nordatlantens Brygge | Copenhagen, SK
Advertisement
Der er langt op til en helt særlig aften, når Jasmin og Kóboykex lander på Nordatlantens Brygge.DOBBELTKONCERT
Vi glæder os vildt til at byde velkommen til denne særlige aften med to færøske bands, man ikke hører hver dag i København.
KÓBOYKEX
Vi lægger ud med duoen Kóboykex, hvor to cowboys i lyserødt og lyseblåt træder op og giver den fuld gas som selvproklamerede skandinaviske mestre i "Countronica".
Kóboykex er en ny færøsk duo, som i deres sangtekster drager kærligt ironiske og hårdt stikkende paralleller mellem det færøske samfund og det amerikanske bibelbælte. Homofobi, kristen fundamentalisme, racisme og heteronormativisme – ingenting går ram forbi i denne elektroniske versionering af countryen, hvor hilsner til så forskellige forgængere som Beck, Ennio Morricone, Patsy Cline, The White Stripes og Mirwais lader sig høre.
Kóboykex består af to anerkendte færøske kunstnere med rødder i hver sin genre. Sigmund har sine rødder i punk og rock’n’ roll og er kendt fra bandet Joe & the Shitboys, og Heiðrik á Heygum er en etableret, prisbelønnet sanger på Færøerne og har sine rødder i 50’er-pop og indie-musik.
JASMIN
Efter en kort pause er scenen Jasmins. Bandet Jasmin er tredobbelt vinder af Faroese Music Award (FMA) og har taget de færøske radiolyttere -– og også de danske – med storm lige fra deres debut EP I Know it’s Over (2019).
Forsangeren med den inciterende mørke og melodiske vokal Jasmin Mote, er født og opvokset på Færøerne, men har også rødder i Kenya. Og fornemmelsen af kulturer, der mødes og ubesværet svinger sammen, er også karakteristisk for det musikalske univers, hvor upbeat electronica fusionerer med nordisk noir. Det er sexet og melankolsk, som man kan høre det på bandets seneste EP Not that surprised.
Udover sanger og sangskriver Jasmin udgøres bandets besætning af Bergur Fonsdal Johannesen, Vinjar Egilsnes Petersen og Harald Fonsdal Johannesen.
Dobbeltkoncerten varer i alt to timer + pause (kvarter).
Dørene åbner kl 20.30.
Onlinebilletsalg: https://billetto.dk/e/jasmin-og-koboykex-dobbeltkoncert-pa-nordatlantens-brygge-billetter-602946
Vi ses på Nordatlantens Brygge
Advertisement
Where is it happening?
Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, Copenhagen, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Tickets
DKK 123.5 to DKK 163.0
Know what’s Happening Next — before everyone else does.