Ind i mørket m. Mørkeland
Schedule
Fri Oct 17 2025 at 07:00 pm to 08:00 pm
UTC+02:00Location
Annebergparken 22, 4500 Nykøbing Sj, Danmark | Holbaek, VS
Som en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET gæster kvinderne bag den populære podcast Mørkeland, Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee, igen teatersalen i Gæstehuset (Annebergparken 22) i Anneberg Kulturpark fredag den 17. oktober kl. 19.00.
Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse? Mørkeland har gennem snart otte år beskæftiget sig med ældre kriminalsager i podcasten, der udkommer hver mandag. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.
Vær med til afslutningen på årets litteratur- og fortællefestival, hvor Camilla og Kristine fortæller om opsigtsvækkende fangeflugter fra det gamle sindssygehospital i Nykøbing Sjælland og skæbnerne bag overskrifterne.
Camilla og Kristine fortæller i teatersalen i Gæstehuset i Lærkehus, Annebergparken 22, 4500 Nykøbing Sj. Eventet er arrangeret i samarbejde med Anneberg Kulturpark. Billetter koster 130 kr. Følg billetlinket.
Besøget er en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET, der foregår i efterårsferien (uge 42) den 13.-17. oktober 2025.
Festivalen er støttet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Statens Kunstfond, Odsherred Kommunes Kultur- og Brandingpulje samt dens Ildsjælepulje.
www.fortaellingernestid.dk
Where is it happening?
Annebergparken 22, 4500 Nykøbing Sj, Danmark, Annebergparken 22, 4500 Nykøbing Sj, Danmark, Holbaek, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: