Hvalfugl @Hotel Cecil, København

Schedule

Sun Feb 06 2022 at 08:00 pm to 11:00 pm

Location

Hotel Cecil | Copenhagen, SK

Advertisement
Den danske jazztrio Hvalfugl undfanger længselsfulde og vemodige klange med nordisk islæt på Hotel Cecil den 6. februar.
Jeppe Lavsen (Guitar), Jonathan Fjord Bredholt, (Piano, Harmonium) og Anders Juel Bomholt (Kontrabas) udgør den aarhusianske trio Hvalfugl. De har i de seneste år gjort sig bemærket på den danske jazz scene som et nyt og originalt bud på noget musik, der er blevet betegnet som alt fra skandinavisk jazz, nordisk folk-jazz eller moderne folkemusik.
Med deres seneste album "Øjeblikke Vi Husker" står det dog klart, at Hvalfugl eksisterer i sit helt eget univers. Det er instrumentalmusik med lyriske melodier i atmosfæriske stemninger. Det er legende og samtidig højtideligt, smukt og melankolsk.
Dette gør sig især gældende på Hvalfugls seneste single 'Iturevet Almanak', hvor florlette guitarfigurer smelter sammen med atmosfæriske klavertoner og vækker associationer om nordens mørke og regnvåde dage.
Den 6. februar kan du synke ned i Hvalfugls eftertænksomme musik, når de besøger Hotel Cecil med ny musik på sætlisten.
“...man har vitterligt ikke svært ved at føle sig hensat til et bølgende dansk landskab udsat for et mildt vejrlig, når man lader sig føre med ind i musikkens natur i selskab med trioen.” - Kim Skotte, Politiken
“Hvalfugl er noget af det smukkeste der sket for dansk jazz i mange år. Det bliver bare ved. Nu med tredje album, Øjeblikke vi husker. Deres velskabte blanding af nordisk jazz og folk er samme sjældne liga som Kenny Drew og Niels Henning Ørsted Pedersens Duo eller Bremer/McCoy. Musik der bygger bro mellem udspringet, det danske, den nordiske tone, klangen, melodien der er højskolesangbog eller salme, folkemusik og jazzen.” - Niels Overgård - Jazznyt
Koncerten er en del af Vinterjazz – en landsdækkende musikfestival, der fejrer jazzen og udforsker dens mange forgreninger. Vinterjazz 2022 finder sted den 3.-27. februar. Læs mere på www.jazz.dk
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Hvalfugl på Hotel Cecil
Billetpris: 160kr + gebyr
Billetsalg: www.ticketmaster.dk/event/CEC0602B
Dørene åbner kl. 19 / koncertstart kl. 20
https://hotelcecil.dk/arrangementer/hvalfugl/
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Advertisement

Where is it happening?

Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, Copenhagen, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Hotel Cecil

Host or Publisher Hotel Cecil

It's more fun with friends. Share with friends