Hilal Kaya [support: Berrin Baş - DJ set] - VEGA
Smuk anatolsk psych-folk vibrerer i VEGA med Hilal Kaya
____________________________________________________________
Døre: 19.00
Koncertstart: 20.00
Billetpris: 225 kr. inkl. gebyr.
_____________________________________________________________
Den dansk tyrkiske vokalist og sangskriver, Hilal Kaya, er en af de mest markante nye stemmer på den danske musikscene. Med dybe rødder i den anatolske sangtradition og et moderne kunstnerisk udtryk bevæger hun sig i et magisk lydunivers, der spinder fine tråde til anatolsk inspireret psych-folk, ethno jazz og roots.
Sammen med oud- og bağlamaspilleren Orhan Özgür Turan har Hilal Kaya samlet et særdeles stærkt og velspillende orkester. Siden har hun forfinet sit musikalske udtryk, hvor anatolske rødder møder nordisk lyd, improvisation og moderne sangskrivning.
Hilal Kaya debuterede som solist med singlen “Perişan” i 2024, efterfulgt af “Sultan” og “Harabe” i 2025.
“Sultan” blev nomineret til Årets Danske Rootstrack ved DMA Roots 2025, hvor Kaya samtidig blev nomineret som Årets Nye Danske Rootsnavn.
Udover sin solokarriere, har Hilal Kaya samarbejdet med den danske supergruppe Kalaha. Sammen har de skabt musik, der er blevet nomineret til flere jazz- og rootspriser. Hendes vokal tilfører Kalahas elektroniske og jazzprægede lyd et unikt, kulturelt twist, som har skabt opmærksomhed i både ind- og udland.
Hilal Kaya er kendt for sine intense og nærværende koncerter. Hun har en sjælden evne til at skabe forbindelse og efterlade et varigt indtryk blandt publikum.
Den 3. september kan du i Lille VEGA komme med på en lyd-rejse fra København til Istanbuls summende gader.
Support: Berrin Baş
Med dybe rødder i Tyrkiet og en opvækst i Jylland, har Berrin Baş altid båret sin kulturelle arv med sig, uanset om det var som frontfigur i det dansk-tyrkiske psychrock-band TUHAF eller bag pulten som DJ. Hendes musikalske univers er en levende blanding af tyrkisk çiftetelli, ballader, arabesque, disco, pop, trap og techno, alt sammen med en ægthed, der mærkes i både hofter, hjerte og sjæl.
Hendes DJ-sets er en hyldest til de lyde, hun er vokset op med, fra bryllupper i Tyrkiet til klubber i København. Hun trækker på både traditionelle folkemusikelementer og moderne beats, og hendes sæt er lige så uforudsigelige som de er medrivende.
Where is it happening?
Event Location & Nearby Stays:




![Luisi & Mahlers 4. | DR Koncerthuset | Koncertsalen [S\u00c6SON\u00c5BNING]](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czEwL2Jhbm5lcnMvNTBlYTNkNDc1MmU2NDhjZTczOTM2MTYyZTAxNWEwOWE5ZmQ5M2ZkOTA1MTMxNzkzOWM5YTU1ZDZlMGRmNzcxMy1yaW1nLXcxMjAwLWg2OTQtZGMzODE4MTgtZ21pcj92PTE3ODcwODcwNTc.avif)














