Grænser og overflod i ny nordisk litteratur
Schedule
Sat Apr 05 2025 at 03:00 pm to 04:30 pm
Location
Christianshavns Bibliotek | Copenhagen , SK
Advertisement
DET KAN DU OPLEVEI den nye danske litteratur mærker man et behov for at skabe omsorgsfulde fællesskaber, at give plads til nye vidnesbyrd og følelsen af afmagt overfor verdens aktuelle krisetilstande.
Men er det også tilfældet i resten af Skandinavien?
Vi sætter tre unge skandinaviske forfattere og stiftere af Ordskælv på scenen for at blive klogere på den nyeste litteratur fra Danmark, Sverige og Norge og tale om, hvad det nordiske fællesskab – historisk og sprogligt – betyder for unge forfattere i dag. Hvilket fællesskab og hvilke samtaler findes på tværs i dag og hvad kan vi lære af hinanden?
Arrangementet er en del af Christianshavns Bogfestival 2025.
DEM KAN DU MØDE
Priya Bains (f. 1995) er en norsk digter og tidsskriftredaktør. Hun debuterede i 2021 med digtsamlingen ’Med restene av mine hender’, som hun blev nomineret til Tarjei Vesaas debutantpris for. I 2021 stiftede hun sammen med Melanie Kitti kunst- og litteraturmagasinet Abhivyakti, som kun bringer bidrag fra racialiserede bidragydere, og i 2024 var hun redaktør på antologien ’Alltid samme snø, alltid samme grense’ sammen med Burcu Sahin.
Burcu Sahin (f. 1993) er en svensk digter. Sahin debuterede i 2018 med digtsamlingen ’Broderier’ om mødre-døtre-relationer, migrationserfaringer og kvindeligt håndværk, som hun modtog den svenske debutantpris Katapultpriset for. I 2022 udgav hun digtsamlingen ”Blodbok” som tager udgangspunkt i arkiverne fra et svensk statsligt racebiologisk institut. Sammen med Priya Bains var hun i 2024 redaktør på antologien ’Alltid samme snø, alltid samme grense’.
Asta Oliva Nordenhof (f. 1988) er en prisvindende dansk forfatter. Nordenhof debuterede i 2011 med ’Et ansigt til Emily’, fik sit gennembrud i 2013 med digtsamlingen ’det nemme og det ensomme’ og modtog i European Union Prize for Literature 2020 for romanen ’Penge på lommen’ (2020). Senest har hun udgivet ’Djævlebogen’ (2023), bind to i en planlagt syvbindsserie om branden ombord på Scandinavian Star.
Karen Siercke er leder af Poesiens Hus og stifter af Ordskælv, som er et nonprofitforlag, et skriveværksted og en bevægelse af litteraturaktivisme, der arbejder for at fremme generationer af stærke skabere, empatiske læsere, skrivere og kreative tænkere i hele Norden. Bl.a. udgiver Ordskælv 'NAPP-antologien'. Hvert år arbejder fire ungedrevne redaktioner i Danmark, Sverige, Norge og Island sammen for at skabe en tværnordisk antologi med Nordens Allerbedste Pensumløse Poesi (NAPP). Det er i den anledning, at Karen deltager i samtalen.
PRAKTISK INFO
- Arrangementet foregår på Christianshavns Bibliotek
- Arrangementet er gratis og uden tilmelding
CHRISTIANSHAVNS BOGFESTIVAL 2025
Arrangementet er en del af Christianshavns Bogfestival 2025. Du kan finde det fulde program med mange flere spændende, nordiske litteraturarrangementer på festivalens Facebook-side.
Vi glæder os til at se jer!
Advertisement
Where is it happening?
Christianshavns Bibliotek, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
