GRATIS - Beggars Blue Release Koncert
Schedule
Tue Dec 10 2024 at 08:00 pm
UTC+01:00Location
AbZalon Event Factory | Aalborg, NJ
BEGGARS BLUE – RELEASE KONCERT
Lyt her;
Beggars Blue knokler røven ud af bukserne og spiller deres penge væk!
Beggars Blue kan i 2024 fejre deres 25-års jubilæum som et af Nordjyllands markante bluesbands. I den forbindelse spiller bandet releasekoncert d. 10. december kl. 20.00 på Abzalon, Aalborg. Udgivelsen af det nye album ”Busting My Tail” er allerede at finde på streaming d. 26. november 2024, men bliver også mulig at anskaffe sig på cd og vinyl. Albummet er indspillet i Lundgaard Studio, Vejen, med den erfarne Charlie Jensen, som både har stået for teknik og mixning. På vinyludgaven af albummet finder man 10 sange, mens cd- og streamingversionerne byder på hele 15 tracks. Bandet havde oprindeligt planlagt at udgive færre numre, men de var så tilfredse med resultaterne, at 15 af de i alt 16 optagelser endte på albummet. Beggars Blue har selv skrevet alle sangene, med undtagelse af tre numre, hvor de har fået hjælp fra Uffe Læssøe.
EN BLANDING AF GENRE OG NYE MUSIKALSKE TILTAG
Selvom blues stadig er den røde tråd i Beggars Blues musik, har bandet også hentet inspiration fra andre genrer til dette album. Som noget nyt har guitarist og forsanger Jan Edvard kastet sig over slideguitar, mens bassist Casper Bue og trommeslager Jan Hvingel debuterer som korsangere. Desuden bidrager Sten Kjærsgaard med tangenter på samtlige numre – et samarbejde, der begyndte på bandets forrige album "New Boots", hvor Kjærsgaard spillede Hammond-orgel på udvalgte numre.
På livescenen består repertoiret hovedsageligt af bandets egne kompositioner. Bandets musik og særlige kendetegn bygger på en stærk vokal og en dynamisk rytmegruppe. Forsangeren, Jan Edvard, leverer den musikalske front med en exceptionel sjæl, som bakkes solidt op af bassisten, Casper Bue, og trommeslageren, Jan Hvingel. Og til denne koncert har de fået den dygtige guitarist Andreas O’Carroll med som 4. mand, som Jan Edvard har haft et musikalsk samarbejde med gennem mange år.
EFTERGIVET GÆLD, MEN STADIG BEHOV FOR ØKONOMISK STØTTE
På forsiden af albummet er der afbilledet de 3 medlemmer sidder og spiller poker. Det er ikke et tilfældigt motiv. I hele deres turnéliv på diverse færger og hotelværelser har de 3 haft tradition med at slå tiden ihjel med at spille poker med hinanden. Hver gang et af medlemmerne, kiggede væk, kunne vedkommende næsten være sikker på at et ny mix af kortene ville være nødvendig, da de andre ofte ville pakke kortene. Bandet ville sandsynligvis været gået i opløsning for mange år siden, hvis ikke de andre medlemmer ikke havde eftergivet gælden til den tabende part.
Koncerten her har gratis entré, så vi håber på frivillig økonomisk støtte fra de fremmødte koncertgæster til at finansiere udgivelsen. Du kan støtte bandet ved at købe bandets udgivelse både på vinyl og cd til koncerten.
BEGGARS BLUE
• Jan Hvingel: Trommer og kor
• Casper Bue: Bas og kor
• Jan Edvard: Guitar og vokal
Desuden medvirker:
• Andreas O’Carroll: Guitar & kor
CITATER FRA PRESSEN/SPILLESTEDER:
”Fra første låt følte vi, at DETTE blir en kvalitetsmessig herlig kveld. Og det ble det” i Jæren Bluesklubb
”De tre herrer, der alle er i 40’erne, har et godt greb om bluesidiomet, masser af spilleerfaring, solide rødder i bluestraditionen og plads til at lege med samme. New Boots er et sympatisk udspil fra et band, man gerne hører live.” Bluesnews.dk
”Sekunder efter at Beggars Blue indtog scenen, var publikum revet med af taktfast, fængende blues” Tønsberg Press
”Beggars Blue er et band, som skriver deres egne numre. Og har man hang til den gode bundsolide blues, SKAL man opleve Beggars Blue. De var super fede, og jeg ser meget frem til at dukke op på en fremtidig Blues Festival hvor Beggars Blue er på plakaten.” Mosten Race Day – Music Award