FALLING HAZARD - Thin Lizzy Tribute - Hard Rock Café Cph

Schedule

Fri Aug 28 2026 at 08:00 pm to 10:00 pm

UTC+02:00
Location

Hard Rock Cafe Copenhagen | Copenhagen , SK

Advertisement
FALLING HAZARD – A TRIBUTE TO THIN LIZZY
Dansk-svenske Falling Hazard, som er fra Rødovre og spillede sin første koncert for ti år siden - i januar 2016 i anledning af 30-året for Phil Lynotts død i 1986 - optræder jævnligt og også på større scener rundt om i landet: Amager Bio, Posten i Odense, Lunden i Horsens, Viften i Rødovre, Karosserifabrikken i Helsingør og Baltoppen i Ballerup, lige som bandet optræder flere gange om året i Sverige. Og var i 2025 for andet år i træk inviteret til at give flere koncerter i Dublin i forbindelse med markeringen af Thin Lizzy-frontman Phil Lynotts fødselsdag i august 2025.
Falling Hazard optræder fast i Sverige – blandt andet flere gange på navnkundige Rockbåten i Hälsingborg. Bandet har desuden givet koncerter i byer som Hälsingborg og Göteborg, Kristianstad og Karlshamn, har spillet på Rockgarden, Rock The Pop, på Dacketräffen samt på festivalen Rock The Night i Varberg og Kalmar.
Bandet har ligeledes flere originale og officielle udgivelser bag sig. Udgivelser man kan finde på Spotify og andre streamingtjenester.
I sensommeren 2024 gik en drøm i opfyldelse for Falling Hazard. Her var bandet nemlig inviteret til for første gang at give flere koncerter i anledning af afdøde Thin Lizzy-frontmand Phil Lynotts 75-års fødselsdag.
Bandet gjorde det så overbevisende, at man også i august 2025 var inviteret tilbage til Dublin, hvor der var tre koncerter på programmet. Blandt andet var bandet hovednavn på The Phil Lynott Convention centralt i Dublin. Umiddelbart inden da havde Falling Hazard varmet op med flere gigs på den turnerende tributeband-festival Rock The Night i Sverige.
- Thin Lizzy var et fantastisk band, som jeg var så heldig at opleve live flere gange, inden bandet gik i opløsning i 1983. Og det, at vi blev inviteret til at spille på deres hjemmebane, Dublin, var kæmpestort for os – og endnu større, at vi blev inviteret til at komme tilbage – og så som hovednavn, siger bassist Lars Schmidt.
Falling Hazard udgav sin debut-single, den selvkomponerede ’I Lie Not’ og det gamle Lynott-hit ’Old Town’, på Phil Lynotts 70-års fødseldag i 2019. Og på 75-årsdagen i 2025 udgav bandet singlen ’Take Me Back’, som er skrevet til rockoperaen The Warrior, der opføres i Dublin i 2026.
Udgivelsen af ’Take Me Back’ er forløberen til bandets debutalbum, bestående udelukkende af egne kompositioner – i stilen groovy 70’er guitar hard rock. De første to numre er indspillet hos producer Søren Andersen i København. Falling Hazard medvirker i øvrigt med to numre på albummet IV med Mountain of Power, der udkom i slutningen af 2020.
Falling Hazard har blandt andet optrådt som backing for Ronnie Atkins (Pretty Maids) og Johan Olsen (Magtens Korridorer) og optræder jævnligt med reserveguitaristen, skuespilleren Lars Ranthe.
Falling Hazard er:
Theis Henriksen (vokal og guitar) Mighty Blues Band
Janne Stark (guitar) Overdrive, Mountain of Power
Juri Møller Rasmussen (trommer) Fragile
Lars Schmidt (bas) Mighty Blues Band
www.fallinghazard.com | https://www.facebook.com/FallingHazard
Advertisement

Where is it happening?

Hard Rock Cafe Copenhagen, Rådhuspladsen 45/47,Copenhagen, Copenhagen , Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Know what’s Happening Next — before everyone else does.
Falling Hazard
Host or PublisherFalling Hazard

Ask AI if this event suits you