De levende I Håndværkskollegiet i Herning
Schedule
Sun, 19 Apr, 2026 at 05:00 pm
UTC+02:00Location
Håndværkskollegiet i Herning | Herning, VS
Advertisement
Oplev De levende – en sanselig og gribende koncertforestilling, hvor 80 unge kvindelige sangere forenes på scenen som én stærk kollektiv stemme. Gennem musik, bevægelse og ritual fortælles en historie om menneskets indre rejse – om at miste fodfæste, finde mod og rejse sig som en ny udgave af sig selv.Et rituelt rum inspireret af sumerisk myte
De levende bryder med pigekorets traditionelle æstetik og åbner et råt, kropsligt og følelsesmættet univers. Forestillingen er inspireret af den sumeriske myte om Inannas nedstigning til underverdenen – en urgammel fortælling om forvandling, død og genfødsel. Her bliver myten et spejl for nutidens menneske, der midt i livets skift og kriser søger at forstå sig selv på ny og integrere de kræfter, der opstår, når man tør stå i det, der ryster én.
Vær med, når Håndværkskollegiet forvandles til et rituelt rum – et sted for transformation, sårbarhed og styrke – hvor menneskets indre bevægelser bliver til lyd, puls og poesi.
Prisvindende kor på scenen
På scenen mødes MidtVest Pigekor fra Herning og SORA fra Aarhus – to prisvindende kor, der begge har modtaget guldmedaljer ved European Choir Games. Begge kor er kendt for deres mod til at udfordre koncertformatet og give stemmen krop, bevægelse og nærvær. Sammen med strygere og percussion skaber de et levende, musikdramatisk værk, hvor alt er i bevægelse – også publikum.
Bag det tværæstetiske værk står komponist Ditte Rønn, kendt for sine stedspecifikke og sanselige værker, koreograferne Lars Scheibner (GER) – som i 2024 præsenterede det scenografiske korværk CHOREOS i Musikhuset – og Mai Förster, samt dirigenterne Birgitte Næslund Madsen og Frieda Funk.
De levende handler om at vokse gennem forandring – og om at finde styrke i alt det, der gør os levende.
Første kulturprojekt på Håndværkskollegiet
Forestillingen finder sted på Håndværkskollegiet i Herning og er det første større kulturprojekt, der afholdes i de helt nye bygninger. Det er en enestående mulighed for at opleve den fantastiske arkitektur på en helt anden måde end i hverdagen, hvor maskinerne er i gang – og rummet primært danner ramme om undervisning og håndværk. Her åbnes huset for publikum som musikalsk og kunstnerisk rum.
De levende er blevet til med støtte fra Dansk Artist Forbund, Egefonden, Koda Kultur, Korsangerne Fællesråd, Augustinus Fonden, Aarhus Kommune Musikpuljen, Herning Kommune, Knud Højgaards Fonden og William Demant Fonden.
Advertisement
Where is it happening?
Håndværkskollegiet i Herning, Svanekevej 8, 7400 Herning, Danmark, Herning, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.



















