Carsten Dahl - Kontemplationsandagt @Trinitatis Natkirke
Schedule
Tue Dec 17 2024 at 08:00 pm
UTC+01:00Location
Landemærket 2, 1119 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK
Advertisement
Sammen med pianist og komponist Carsten Dahl inviterer Trinitatis Natkirke endnu en gang til fire unikke kontemplationsandagter i vinteren 2024.
Andagterne er et resultat af et samarbejde mellem Carsten Dahl og Natkirkepræst Anne Edmond Pedersen, og vil tage form som én lang kosmisk komposition som Carsten Dahl kalder POLYFONISK BØN.
De fire andagter vil være:
26. november Kl. 20.00
3. december Kl. 20.00
10. december Kl. 20.00
17. december Kl. 20.00
Carsten Dahl har udviklet denne fordybelsesandagt og har samlet den fineste buket af meget særlige musikere. Sammen med præsten Anne Edmond Pedersen bevæger vi os igennem to en halv times kontemplation og andagt.
Kontemplationen betegner en meditativ religiøs praksis, hvor den udøvende gennem en koncentreret fordybelse mister bevidstheden om sig selv og retter al opmærksomhed mod målet for fordybelsen.
"Der er et stort behov i verden idag, for at "forlade" timeligheden for en stund og knytte an til Gud. Igennem denne bevægelse åbnes - for den enkelte - en mulighed for at perspektivere livet ved at stå i forhold til evigheden."
-Carsten Dahl:
PODCAST
Som en udvidelse af dette års kontemplationsandagter, vil der udkomme et særafsnit af Trinitatis Natkirkes egen podcast ‘Sjælesang’.
I dette afsnit kan du lytte til en samtale mellem Carsten Dahl, Anne Edmond og vært Marc Facchini om kunstens og religionens samspil, og om tankerne bag kontemplationsandagterne.
Podcasten vil blive udgivet i ugerne op til den første af den første andagt.
CARSTEN DAHL: piano, soundscapes, percussion, arrangement og direktion.
HELEN DAVIES: harpe
TOKE MØLDRUP: cello
POUL HØXBRO: fløjter og bells
ANNE EDMOND PEDERSEN: andagt og messe.
Alle er velkomne - Der er naturligvis gratis adgang.
Carsten Dahl
Carsten Dahl, f. 1967 i Charlottenlund, pianist, komponist, billedkunstner, digter, foredragsholder og professor emeritus fra Rytmisk Musikkonservatorium i København.
Carsten Dahl anses i dag for at være blandt de væsentligste og mest innovative musikere og komponister i Danmark, og i udlandet er hans ry voksende med stor hastighed. Sideløbende med utallige pladeudgivelser og musikalske samarbejder har han fungeret som kunstnerisk konsulent for Ensemble Midtvest i årene 2007-2017 og professor i Samtidsmusik på Rytmisk Musikkonservatorium i København i perioden 2012-2015. Fra 2015 har han også arbejdet intenst som billedkunstner med udstillinger i forskellige københavnske gallerier samt udgivet sin første digtsamling i efteråret 2020.
Men Carsten Dahl har mere på hjerte end at udtrykke sin kunst; han er også en superskarp og uprætentiøs formidler, der er vant til at improvisere i ord og musik - uanset om det er i et interview på P1, foran publikum i Jazzhus Montmartre eller på et symposium for psykiatere på Panum Instituttet, et præsteseminar i Løgumkloster, en fernisering på Jorn Museet i Silkeborg eller Folkemødet på Bornholm.
Carsten Dahl har gennem årene spillet med en lang række internationalt anerkendte musikere, bl.a.:
Palle Mikkelborg, Joe Lovano, Ed Thigpen, Arild Andersen, Jon Christensen, Didier Lockwood, NHØP, Philip Catherine, Eddie Gomez, Wynton Marsalis, James Moody, Barbara Hendricks, Jimmy Cobb, Walter Booker, Johnny Griffin, Ted Curzon, Jerry Bergonzi, Carmen Lundy, Ed Neumeister, Adam Nussbaum, Charlie Mariano, Patrice Heral, John Thicai, Tim Hagans, Anders Jormin, Jukkis Outilla, Hanne Boel, Lars Danielson, Fredrik Lundin, Stefan Pasborg, Nils Bo Davidsen, Jesper Zeuthen, Billy Peterson, Cæcilie Norby, Lennart Ginman, Frands Rifbjerg, Thomas Blachman, Thomas Hass, Lars Møller, Ole Rømer, Marylin Mazur, Mikkel Nordsø, Klaus Menzer, Søren Lee, Jon Bruland, Richard Boone, Nils Petter Molvær, Bent Jædig, Louis Hjulmand, Jesper Thilo, Torolf Mølgaard, Svante Thuresson, Bob Rockwell, Phil Wilson, Tomas Franck, Jens Winther, Kris Funn, Kip Hanrahan, Rodney Green, Olysses Owens, Warren Wolf, Mads Vinding, Alex Riel, Reuben Rodgers, Gregory Hutchinson, Tommy Smith, Paolo Vinnacia, Andy Sheppard, Jürg Huke, Tony Coe, Jesper Lundgaard, Butch Lacy, Bo Stief, Ludz Buchner, Xavier, Desandre Navarre, Stephen Riley, Luther Thomas, Michala Petri.
Photo © Lars Skaaning
Advertisement
Where is it happening?
Landemærket 2, 1119 Copenhagen, Denmark, Landemærket 4, 1119 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: