Biodiversitet for begyndere: Lær at fremelske artsrig natur
Schedule
Sun, 02 Mar, 2025 at 01:00 pm
UTC+01:00Location
Væksthusene og Botanisk Have, Aarhus | Arhus, AR
Advertisement
Hvordan skaber vi plads til den vilde natur? Og hvad kræver det at sikre biodiversiteten i vores nærområder?Biolog og ph.d.-studerende Skjold Søndergaard inviterer til en levende introduktion til, hvordan man fremelsker biodiversitet i byen. Her lærer du om metoder som høslæt, græsning og frøspredning: Hvordan virker de, og hvad er fordelene og ulemperne? Efter et spændende oplæg i Væksthusene går vi ud i deres vilde baghave i Botanisk Have – et unikt biodiversitetshotspot midt i byen også kendt som 'naturtyperne'. Her kan du under kyndig vejledning selv prøve kræfter med de forskellige biodiversitetsfremmende metoder, som fx at slå med le. Tag med og oplev, hvordan vi alle kan bidrage til at bevare naturens mangfoldighed – og få jord under neglene i processen!
Introduktionen varer ca. en time og efterfølgende opholder vi os under åben himmel yderligere et par timer. Husk derfor passende påklædning - og gerne tøj, der kan tåle at blive beskidt.
Der vil være gratis kaffe/te og kage undervejs til alle, der har meldt sig til på tilmeldingslinket (se nedenfor).
Arrangementet er en del af en række på tre inspirerende dage i starten af marts, hvor vi sætter fokus på små, lokale naturperler her i Aarhus. Dette er det første arrangement, hvor vi stiller grundlæggende spørgsmål til, hvordan vi mennesker bedst kan fremelske artsrig natur og give gode livsbetingelser for vores omgivelser. Andet arrangement foregår torsdag d. 6/3 på Pier2. Her arbejder vi mere konkret for at sikre fremtiden for det skønne område omkring Domen. Tredje arrangement foregår onsdag d. 12/3, hvor vi skal lave høslæt i Vennelystparken - et sted med mange spændende arter, som vi har arbejdet med at pleje flere gange om året i de sidste 10 år. Vi håber at se jer til disse tre arrangementer.
Vel mødt!
Tilmeld dig gratis her:
https://www.universe.com/events/biodiversitet-for-begyndere-lr-at-fremelske-artsrig-natur-tickets-TD9SXN
Advertisement
Where is it happening?
Væksthusene og Botanisk Have, Aarhus, Peter Holms Vej,Aarhus, Denmark, ArhusEvent Location & Nearby Stays: