BAGOM UDSTILLINGEN — foredrag ved kuratorerne Laila Lund Altinbas og Stine Lundberg Hansen
Schedule
Tue Jan 21 2025 at 05:00 pm to 06:30 pm
UTC+01:00Location
Nordatlantens Brygge | Copenhagen , SK
Advertisement
Hvorfor sætte danske Grønlandsrejsende kvindelige kunstnere sammen med en samtidskunstner fra Grønland? Kom til foredrag om udstillingen 'Du ser mig an – som jeg ser dig' med dens kuratorer, Laila Lund Altinbas og Stine Lundberg Hansen, og bliv klogere.
BAGOM UDSTILLINGEN
Kuratorerne bag udstillingen 'Du ser mig an – som jeg ser dig' fortæller i dette foredrag om de g(l)emte Grønlandsrejsende kvindelige kunstnere, der har været marginaliseret i den danske kunsthistorie, om den kolonialisme, som disse værker indeholder, og om hvorfor udstillingen bygger på et samspil med den grønlandske kunstner Ivínguak’ Stork Høeghs værker.
FOREDRAG
Foredraget finder sted i forbindelse med udstillingen Du ser mig an – som jeg ser dig. Udstillingen er kurateret af Laila Lund Altinbas og Stine Lundberg Hansen, og den er en foreløbig kulmination på deres flerårige arkivstudier såvel som udstillingsarbejde med beslægtede temaer
Arrangementet varer 90 minutter (inkl. spørgsmål fra salen).
Entré: 80 kr (billetten giver også adgang til udstillingen).
Onlinebilletsalg: https://billetto.dk/e/bagom-udstillingen-du-ser-mig-an-som-jeg-ser-dig-foredrag-ved-kuratorerne-billetter-1071364
MEDVIRKENDE
Stine Lundberg Hansen er freelance kunstskribent og kurator, og hun er pt. ansat i et barselsvikariat på Nordatlantens Brygge. Hun er født og opvokset i Danmark. Fra 2015-21 var hun museumsinspektør på Nuuk Kunstmuseum, hvor hun blandt andet kuraterede udstillingen Nulialo//Og hustru. Hun var desuden skribent og redaktør ved kunst- og kulturtidsskriftet Neriusaaq samt medstifter af sitet kunst.gl.
Laila Lund Altinbas er kunsthistoriker. Hun er født og opvokset i Aasiaat, Grønland. Siden 2017 har hun formidlet og kurateret udstillinger med fokus på kunst fra og om Grønland på grønlandske og danske kunstinstitutioner; lige fra små projektrum og kulturhuse til museer og kunsthaller, bl.a. som museumsinspektør på Nuuk Kunstmuseum i 2018-2019 og som kurator på udstillingen Kusanartuliat - mellem grønlandsk kunst og kunsthåndværk på Kunsthal Nord i 2022.
DU SER MIG AN - SOM JEG SER DIG
Den grønlandske samtidskunstner Ivínguak’ Stork Høegh går i dialog med ældre værker af Christine Deichmann, Oda Isbrand, Ellen Locher Thalbitzer, Emilie Demant Hatt og Jette Bang. Læs mere: nordatlantens.dk/dusermigan
SAMTALER & FOREDRAG
Se det samlede program for udstillingens arrangementer på nordatlantens.dk/udstillingsprogram
Vi ses på Nordatlantens Brygge
nordatlantens.dk/arrangementer
Advertisement
Where is it happening?
Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: