Artigeardit X Lamin + Benny Jamz | Skovrock 2024, Aalborg

Schedule

Fri Aug 09 2024 at 08:00 pm

Location

Skovdalen! | Aalborg, NJ

Advertisement
ARTIGEARDIT X LAMIN + BENNY JAMZ SPILLER TIL SKOVROCK 2024 OG VÆLTER SKOVDALEN OMKULD DEN 9. AUGUST 2024! ???
Tidligere på året udgav de to venner og musikalske kolleger, Artigeardit og Lamin, deres længe ventede fuldlængde fælles album, ”Nu Hvor Vi Er Her”, til stor anmelderros. I kølvandet annoncerede de to artister deres ”one off” headliner-koncert i Royal Arena, og nu kan vi præsentere de to til Skovrock i 2024.
De to rappere er kendt for at være nyskabende, kompromisløse og har været med til at redefinere genren, både sammen og hver for sig. I 2021 udgav de ’Ny Agenda’, som var deres første fælles EP. Opfølgeren, fuldlængde albummet ’Nu Hvor Vi Er Her’, lander i kølvandet på en stor festivalsommer for begge rappere.
Artigeardit har skabt et unikt musikalsk og visuelt univers, som har givet ham en bred og loyal fanskare. Gennem sine tekster fortæller han historier fra sit eget liv på godt og ondt. Han har fra starten været en ener på den danske musikscene og et af de største rap-talenter vi har set i årevis. Hans ikoniske lyd, der både er forførende og let genkendelig, har løftet ham til toppen af dansk rap og de danske hitlister. Han udgav i foråret 2023 det karrieredefinerende album, ”Længe Leve”, som blandt andet fik seks ud af seks stjerner i Soundvenue.
Lamin er en af musikscenens nye og hurtigst voksende navne. Med sine anmelderroste koncerter og velskrevne rap-tekster vandt han ’Årets Nye Navn’ ved DMA 2022, samt ’P3 Talentet’ ved P3 Guld 2022. Samme år udgav Lamin sit andet studiealbum, “Kronisk Skeptisk”, som hurtigt ramte nr. 1 på albumlisten. Med sine skarpe punchlines og benhårde levering har Lamin ikke sat en fod forkert, siden han blæste ind på rap-scenen. Han har fået fans til at ”Ride The Wave” landet over og det går kun fremad herfra.
Benny Jamz' indflydelse på det danske musiklandskab er langt større end mange måske er klar over. Den alsidige kunstner har, som stiftende medlem af både B.O.C og MOLO, været med til at forme og for evigt ændre den danske rapscene til det bedre. Med en innovativ tilgang og fingeren på pulsen af de nyeste trends har Benny Jamz introduceret en frisk lyd, der fortsat skaber bølger over hele landet.
Publikum kan se frem til at opleve hans perlerække af succesfulde albums udfoldet i et eksplosivt liveshow, ført an af Jamz’ energiske og magnetiske scenetilstedeværelse, når rapperen gæster en række danske festivaler til sommer 202
?BILLETSALG?
Billetsalget starter den 1. december kl. 10.00.
Arrangør: Open Air
______________
Praktisk Info:
▪️Indgangen åbner kl. 18.00
▪️Koncerten er IKKE en del af Skovrock-pakken 2024
▪️Billetsalg i Salling (Aalborg), Skråens Billetcafé (mandag og torsdag kl. 15-17) samt på Billetlugen.dk ?
Advertisement

Where is it happening?

Skovdalen!, Kong Christians Alle 60, 9000 Aalborg, Danmark,Aalborg, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Skr\u00e5en

Host or Publisher Skråen

It's more fun with friends. Share with friends