Artificial Optimism Performance Serata II: Camilla Lind & Eve Stainton

Name: Artificial Optimism Performance Serata II: Camilla Lind & Eve Stainton
Start: 2024-09-19T19:00:00+02:00
End: 2024-09-19T21:00:00+02:00
Location: Oslo Plads 1, 2100 København Ø, 2100 Copenhagen, Denmark

Schedule

Thu Sep 19 2024 at 07:00 pm to 09:00 pm

UTC+02:00

Location

Oslo Plads 1, 2100 København Ø, 2100 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK

(English version below)
Den Fries aktuelle udstilling Artificial Optimism (indtil 27. oktober 2024) undersøger den italienske futurismens resonanser i samtidskunst. Som del af udstillingen afholdes der løbende performances og koncerter af nogle af de deltagende kunstnere. Performance var central for futurismen og programmet er inspireret af de aftener og eftermiddage som futuristerne afholdt mellem 1909 og 1914, hvor de præsenterede kombinationer af oplæsninger, lydkunst, happenings m.m.

Performancene er gratis når entré til udstillingen er betalt og adgang er først-til-mølle. De foregår alle på udvalgte torsdage fra kl. 19 til 21, og der vil være mulighed for at købe varme retter og drikke i Café Pegasus fra kl. 17 og frem.

Camilla Lind (*1989, DK)
MELODRAMA, 2024
For Camilla Lind er kroppen en flydende enhed, der kan skrøbeliggøre og slå sprækker i vores socialiserede virkelighed. Hun er optaget af hvordan fejl, kaos og humor kan bruges som redskaber til at undersøge kroppens og sindets forandringspotentialer. I sin nye performance MELODRAMA (2024) tager hun udgangspunkt i genren gotisk melodrama, hvor stærke affekter blander sig med elementer af det overnaturlige, og i kunstnerens version suppleres med referencer til pop- og subkultur. Centralt i Linds performance er en kvindelig karakter, der synes at leve i mellemrummet mellem fiktion og virkelighed. I en række transformationer af sig selv fra levende væsner til materier afsøger hun muligheden for at kommunikere med afdøde, som en måde at komme overens med sin egen sorg. Ved brug af koreograferede lydelementer og i samspil med filmiske teknikker udfoldes således en cirkulær fortælling, et slags forvrænget spøgelsesunivers og one-woman show for de døde, hvor intet er, som det umiddelbart ser ud. I modsætning til futuristernes forsøg på at tilsidesætte fortiden og kaste sig hovedkulds ind i nuet og fremtiden, retter værket opmærksomhed mod hvordan krops- og sindstilstande er forbundet med minder, og hvordan vi kan forlige os med dem.

Eve Stainton (*UK)
The Joystick and The Reins, 2024
Fysiske bevægelser, digitale collager, svejset stål og usynlige kræfter som bølger, fantasi eller drama. Det er nogle af de komponenter, der går igen i Eve Staintons tværdisciplinære performances. Stainton er optaget af at skabe situationer som er dissonante og psykedeliske og som udfordrer gængse forestillinger om normalitet og perfektion. Et hovedspørgsmål i deres virke er hvordan man kunstnerisk og performativt kan optrævle essentialistisk tænkning og sætte fokus på marginaliserede menneskers erfaringer med magtstrukturer og sociale konventioner såsom køn og klasse. Deres nye værk The Joystick and The Reins(2024) (med lyd af Leisha Thomas), en tidlig udgave af dette projekt, har sit udgangspunkt i fænomenet reenactment, det vil sige genopførelsen af historiske begivenheder og situationer, og udspringer af en nysgerrighed i forhold til deres form og funktion. Værket bygger blandt andet på reenactments af historiske krige og kriser samt på genopførelser af episoder af tv-serien UK Crime Watch fra 1980’erne og 90’erne og har konkret form som rekonstruktionen af en teaterscene. Ved at gentage brudstykker og episoder af forskellige slags virkeligheder undersøger værket, hvordan vi kan forholde os til begreber som sandhed og absurditet. Performancen præsenterer en række arketyper fra det historiske referencer, såsom gerningsmand og offer, og antyder hvordan de kan være forbundne. Publikum er både tilskuere og potentielle deltagere i værkets mise-en-scene. Værket problematiserer hvem eller hvad der kan anses som en samfundstrussel, og hvem der har ret til at foretage sådanne kategoriseringer.

Udstillingens performanceprogram er udviklet i regi af Toaster, der er et samarbejde mellem Husets Teater og Den Frie. Toaster er en performanceplatform for krydsfeltet mellem teater og billedkunst.
—
(English version)

Artificial Optimism is an exhibition about the resonances of futurism in contemporary art, which can be experienced at Den Frie Udstillingsbygning from Aug. 24th – Oct. 27th 2024. During the exhibition period, performances and concerts by the exhibiting artists will be regularly held. Performance was central to futurism and the program is inspired by the evenings and afternoons that the futurists held between 1909 and 1914, where they presented combinations of readings, sound art, happenings, etc.

Participation in the performance program is free when the ticket to the exhibition has been paid. Tickets are available on a first come, first served basis.

Camilla Lind (*1989, DK)
MELODRAMA, 2024
Camilla Lind sees the body as a fluid entity that can render social reality fragile, causing cracks to form. She is interested in how mistakes, chaos and humour can be used as tools for examining the potentials for change in the human body and gender. In her new performance MELODRAMA (2024), she takes her point of departure in the genre of gothic melodrama, where strong affects mix with elements of the supernatural. In Lind’s version, the artist adds references to pop culture and subcultures. Central to the performance is a female character who seems to occupy a space poised between fiction and reality. Through a series of transformations of her own self, and by means of choreographed sound elements and cinematic techniques, she explores the possibility of communicating with the spirits of the deceased as a way of coming to terms with her own grief. In this way the work unfolds a multi-layered and circular narrative, a ghostly universe and one-woman show for the dead, where nothing is as it first seems. In contrast to the Futurists’ efforts to move beyond the past and plunge headlong into the future, the work directs attention to how states of body and mind are connected to memories and how we can come to terms with them.

Eve Stainton (*UK)
The Joystick and The Reins, 2024
Physical movements, digital collages, welded steel and invisible forces such as waves, imagination or drama: these are some of the recurring components in Eve Stainton’s interdisciplinary performances. Stainton is interested in creating situations that are dissonant and psychedelic, challenging habitual notions of normality and perfection. A key theme in their endeavour is the question of how one may artistically and performatively unravel essentialist thinking, directing attention to marginalised people’s experiences with power structures and social conventions such as gender and class. Their new work, The Joystick and The Reins (2024) (with sound by Leisha Thomas), an early iteration of this research, takes it starting point in the phenomenon of re-enactments of historical events and situations, having arisen out of a keen curiosity about their form and function. Mimicking a theatre stage, the work is based on re-enactments of historical wars and crises as well as on episodes of the TV series UK Crime Watch from the 1980s and 90s. By repeating fragments and episodes of different kinds of reality, the artwork examines how we may relate to concepts such as truth and absurdity. The performance presents a range of archetypes from the various historical references used, such as perpetrator and victim, and suggests how they may be connected. The audience are spectators and potential participants in the work’s mise-en-scène. The Joystick and The Reins delves into the problem of who or what can be considered a threat to society and who has the right to make such definitions.

The exhibition’s performance program has been developed under the auspices of Toaster, a collaboration between Husets Teater and Den Frie.