Aperly High x haloplus+ x Zoumer

Schedule

Sat Nov 04 2023 at 08:00 pm to 11:00 pm

Location

Brønden | Herlev, SK

Advertisement
Tilbring din aften i art poppen og det eksperimenterendes tegn, når Aperly High, haloplus+ og Zoumer tager dig på en rejse gennem deres musikalske projekter med en livemæssig nerve, som lægger op til dans såvel som fordybelse.
Tag med til koncerten, hvis du er vild med Caroline Polachek, Eartheater og Grimes.
Døre: 19:00
Koncertstart: 20:00
Billetpris 85 kr. Køb en +1 billet og tag en ven med gratis.
Aperly High (art pop/indie)
Aperly High laver ekspressiv artpop, der varierer mellem det citerede og det inderlige. Udtrykket blander delelementer fra 00'ernes college-rock med metamoderne popmusik og legende produktioner og formstrukturer, der forener sig i catchy popsange om at være et ungt menneske i det 21. århundrede; sange om identitet, teknologi og kærlighed.
Aperly High er et energisk live act, der præsenterer sig i en band-lignende formation, som væver eksperimenterende og detaljerige produktioner med popmusikkens grandiose armbevægelser. Bag projektet står sanger og producer Albert Aagaard Hertz, som bl.a. er kendt fra pop-rockgruppen SENSO og som initiativtager til projektet Wheelie Xtender Group. I februar udgav Aperly High sit debutalbum "Cat's-paw", og i sommers spillede han på Roskilde Festival, hvor han præsenterede "svævende indietoner" såvel som "euforisk klubstemning" i en koncert, der, ifølge musikmediet Soundvenue, udgjorde "et vaskeægte Roskilde moment, hvor alt gik op i en højere enhed.”
Lyt her: https://open.spotify.com/artist/6epKo2ka9bTo3E1AaHEq5o
haloplus+ (elektronisk/eksperimenterende)
haloplus+ er et nyt musikkollektiv bestående af Isa Nam Sook Tind (Ryong), Stine Victoria (FMN) og Joakim Wei Bernild (Angel Wei, First Hate). haloplus+ udgav i foråret 3 singler og var på turne i Osaka, Tokyo og Seoul. Deres alternative, poppede, elektroniske univers er et frisk perspektiv på, hvordan populærmusik i 2023 kan lyde.
Lyt her: https://open.spotify.com/artist/224oiUpyCYmxo3WJQW3EPB
Zoumer (elektronisk/eksperimenterende)
Bag kunsternavnet Zoumer finder man musikproducer og sanger Yasmina Derradj (de/dem), og med et navn der stammer fra 1800-tallets algeriske kriger Lalla Fatma N’Soumer, tager musikken form af en fortidsånd, en blanding af hamonier eller talte ord, vokaler, lo-fi trommer, synth keyboards og beats.
Zoumer har endnu ikke udgivet sin debut EP.
Advertisement

Where is it happening?

Brønden, Herlev, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Br\u00f8nden

Host or Publisher Brønden

It's more fun with friends. Share with friends